En norsk mand er af en svensk domstol blevet idømt tre og et halvt års fængsel, efter at politiet fandt hans afdøde kones lig i en fryser. Her opbevarede han liget, mens han fortsatte med at tage imod hendes pensionsudbetalinger.
"De ønskede ikke at blive begravet på en offentlig kirkegård, men på gården. Så han lagde hende i fryseren for senere at begrave hende udenfor, og så kom han fra det," sagde mandens advokat til lokalavisen Nya Wermlands-Tidningen.
Ifølge New York Post fortalte den 57-årige mand til venner og familie, at hans 60-årige kone fortsat var i live. Faktum er dog, at det ikke var sandt, da hun døde af kræft i 2018.
Kvindens familie endte med at melde hende savnet, fordi de ikke kunne komme i kontakt med hende. Manden afviste flere gange deres forsøg på at komme i kontakt med hende.
Til en start brugte han basale undskyldninger. Blandt andet sagde han, at hun sov eller på anden vis var utilgængelig. Til sidst forklarede han dog kvindens familie, at hun ikke længere ville have noget med dem at gøre.
Efter et tip blev politiet sendt ud til den gård, hvor manden og hans kone havde boet sammen, indtil hendes død. Dette var stadig hans bopæl, hvor der ventede politiet et chokerende fund.
Betjentene fandt nemlig den afdøde kvinde i en fryser på gården. Manden påstod først, at han havde placeret liget i fryseren, fordi han ville vente til foråret. Her kunne nemlig begrave hende i nærheden af deres gård i Värmland.
Selvom han havde sin afdøde kone liggende i fryseren, stoppede det ham dog ikke i at bruge den til andre formål. Og ifølge sagens anklager, er det tale om en skærpende omstændighed.
"Manden brugte også fryseren til andre formål, hvilket jeg vil hævde betyder, at den afdødes blev krænket, hver gang manden åbnede og lukkede fryseren, hvilket er en skærpende omstændighed," sagde anklageren.
Sagens anklager forklarede i retten, at den 57-årige mand nåede at skrabe omtrent 820.000 kroner til sig gennem sit 'systematiske bedrageri'.
Derudover kom det også frem, at manden havde overdraget ejerskabet af flere køretøjer til sig selv, som tidligere havde været registreret i hans kones navn.
I retten forklarede manden, at han var i stand til at kommunikere med sin afdøde partner gennem telepati. På trods af dette, kunne de tilknyttede psykiatere fastslå, at han ikke led af psykisk sygdom. Og en nyere test har desuden fastslået, at det ikke har ændret sig.
I sidste ende blev den 57-årige mand dømt skyldig i flere forseelser. Blandt andet blev han dømt for groft bedrageri, usømmelig omgang med lig samt dokumentforfalskning.
Anklageren gik efter at få ham idømt en fængselsstraf på fire år. I stedet blev han idømt tre og et halvt års fængsel, men han er af retten også blevet beordret til at tilbagebetale de penge, som han har bedraget sig til gennem årene.