Trump langer ud efter stormagasin: I behandler min datter dårligt

Emil Ryttergaard

410 uger siden

|

09/02/2017
USA's nyvalgte præsident Donald Trump blander sig nu i sag om sin datters salg af modetøj.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad skal der til for at få verdens mægtigste mand til at blande sig i en konflikt? Trusler om krig? En naturkatastrofe? Optøjer og spændinger mellem befolkningsgrupper?  

Ifølge det amerikanske medie New York Times blander den nye amerikanske præsident Donald Trump sig gerne i meget mindre anliggender.

Det fremgår af et tweet han sendte ud i går: 

Her fordømmer verdens mægtigste mand nemlig stormagasinet Nordstrom, efter at det har trukket sig fra et samarbejde med hans datter Ivanka Trump. 

- Min datter Ivanka er blevet behandlet så uretfærdigt af Nordstrom. Hun er en fantastisk person, der altid skubber mig i den rigtige retning. Grusomt!

Stormagasinet har haft et samarbejde med Ivanka Trump, som designer tøj, men har besluttet ikke at forny samarbejdet med præsidentdatteren i den kommende sæson.  

Beslutningen er ikke politisk motiveret, forsikrer stormagasinet i et svar til én af de mange vrede kunder, der har reageret negativt efter beslutningen:

Efter at Donald Trump har lagt sig ud med Nordstrom på Twitter, kritiserer mange ham for at gå ind i så lille en konflikt. Det er desuden blevet bemærket, at tweetet blev sendt ud kort tid efter, at han skulle til et vigtigt sikkerhedsmøde. 

Ivanka Trump er 35 år og gift med Jared Kushner,og er siden blevet udnævnt rådgiver for sin far. Det er dog ikke første gang, at der er kontrovers omkring datteren, da hun tidligere har dummet sig gevaldigt på nettet til stor morskab for alle, der ikke stemte Trump ved sidste valg.