Tre uger efter Liam Paynes død: Nu er der nyt

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

07/11/2024
Udland
Foto: Andrea Raffin/Shutterstock
Efter tre uger er det endelig sket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da nyheden om Liam Paynes død først spredtes, kom det som et chok for millioner af fans verden over.

Den britiske sanger og tidligere One Direction-stjerne faldt angiveligt den 16. oktober fra en balkon på CasaSur Palermo Hotel i Buenos Aires, hvilket resulterede i et dødeligt kraniebrud og alvorlige kvæstelser.

Den tragiske hændelse har efterladt både familie og fans med stor sorg og en række ubesvarede spørgsmål om, hvad der egentlig skete den skæbnesvangre nat.

Til at starte med blev det meldt ud, at obduktionen kun ville tage fire dage - men onsdag blev Liam Paynes krop endelig frigivet til familien, som nu kan bringe ham hjem til England.

Det oplyser den offentlige anklager Andrés Madrea til BBC.

Efter dødsfaldet har Liam Paynes forældre opholdt sig i Buenos Aires for at få klarhed over omstændighederne omkring deres søns død.

Særligt rørende billeder af Liam Paynes far, Geoff Payne, udenfor hotellet har præget mediedækningen og viser de følelsesmæssige omkostninger, familien står overfor i denne svære tid.

Mens familien nu har modtaget hans krop, fortsætter efterforskningen i Argentina.

Lokale myndigheder har de seneste uger foretaget en række toksikologiske tests, som ifølge flere medier har vist, at Liam Payne havde stoffer i blodet på dødstidspunktet.

Familien, som er dybt berørt af tragedien, har udtrykt ønske om at bidrage til en grundig efterforskning og har lovet at samarbejde med myndighederne i Argentina for at få så mange svar som muligt.