Tog proppet med mennesker: Mor når ikke at stige af sammen med sit 4-årige barn

Ninna Andreasen

425 uger siden

|

24/10/2016
Den 4-årige stod alene tilbage på den travle perron, mens mor kørte videre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Myldretiden blev lidt for meget af det gode ved Stavanger søndag aften. 

Flere passagerer nåede ikke at komme af et forsinket tog, som kørte videre efter et kort stop ved Egersund Station. Det resulterede i, at et fireårigt barn blev efterladt alene på perronen uden sin mor, skriver norsk TV2

Fem til seks passagerer nåede ikke at stå af, før toget kørte igen. En af dem var moderen til den fireårige, som selv nåede at gå ud af toget. Toget kørte derefter videre med moderen, som til sin skræk kunne se sit lille barn stå alene på perronen.

Hun protesterede og forsøgte at få toget til at standse, men det kørte videre. Moderen kom først af toget på Brusland Station, som er et kvarters tid fra Egersund Station. Her kunne hun tage et lokaltog tilbage.

I mellemtiden havde moderen fået fat i slægtninge, som kom til Egersund Station og tog sig af barnet.

NSB - det nationale, norske togselskab - siger, at konduktøren på grund af mange folk på perronen ikke så, at den fireårige stod alene og ikke havde opfattet, at moderen var gået ind i toget igen for at tage bagagen med ud. 

Da personalet blev klar over, hvad der var sket, kontaktede det politiet. En voksen tog sig af barnet, inden en onkel kom og ventede med den fireårige, indtil moderen kom tilbage med toget.

- Vi beklager det, der er sket. Samtidig vil vi anbefale passagerer, som ved, at de må tilbage i toget for at hente resten af baggagen, at de informerer konduktørerne om det, siger pressevagten i NSB, Liv Eggebø.