Toårig tog morens telefon og brugte flere hundrede kroner: Kort efter dukkede en bil op

Mathias Madsen

134 uger siden

|

25/05/2022
Udland
Foto: YouTube / Good Morning America
Foto: YouTube / Good Morning America
En lille dreng gav sin mor noget af en overraskelse, da han forleden bestilte en enorm mængde burgere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En amerikansk dreng har forleden udlevet de fleste børns store drøm, da han brugte sin mors telefon til at bestille noget mad.

Den toårige dreng, som bor i Texas, tog sin mors telefon og brugte madbestillingsappen 'DoorDash' til at bestille intet mindre end 31 burgere. Han gav endda gode drikke penge.

Det skriver CNN ifølge Futurism.

Moren tænkte ikke nærmere over, at drengen lånte hendes telefon, men da der pludselig stod et bud og bankede på døren, gik det op for hende, at der var noget galt. 

Det viste sig, at budet havde 31 burgere med, som morens toårige søn havde købt for $92 (640 kroner).

"Jeg tænkte, oh Gud, han har virkelig gjort det her," har moren udtalt. 

Moren kunne heldigvis se det sjove i situationen og valgte at tage imod maden og dele et billede af sin søn og de mange burgere. 

Foto: YouTube / Good Morning America

Sammen med billedet fulgte et tilbud til hendes naboer om at komme over og få gratis frokost, og én af dem kom ifølge moren over og tog imod seks burgere, da hun var gravid og sulten.