Da Rusland 24. Februar invaderede Ukraine, overtog russiske styrker også atomkraftværket Tjernobyl, som nok mest er kendt for at en reaktor eksploderede tilbage i april 1986.
Det blev omtalt som Tjernobyl ulykken, og gik verden rundt. Ulykken bragte blandt andet radioaktiv stråling til Sverige og Finland.
Siden da har flere områder omkring kraftværket været ramt af radioaktiv stråling, som kan være farligt for mennesket. Men nu radioaktivt stof risikere at slippe ud fra det lukkede atomkraftkraftværk.
Det oplyser det statslige ukrainske atomselskab Energoatom onsdag ifølge Berlingske.
Årsagen er en strømafbrydelse, der blandt andet betyder, at det ikke er muligt at køle brugt atombrændsel ned.
Det er ikke muligt at genetablere strømmen på grund af de kampe, som lige nu finder sted nær kraftværket.
Det Internationale Atomagentur (IAEA) siger i en erklæring onsdag, at den manglende strøm ikke har kritisk påvirkning på sikkerheden. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har onsdag anmodet om en øjeblikkelig våbenhvile ved Tjernobyl, som skal give mulighed for at genetablere strømforsyningen på kraftværket.
“De dieseldrevne reservegeneratorer kan forsyne Tjernobyl med strøm i 48 timer. Derefter vil kølesystemet til det brugte atombrændsel stoppe, og radioaktive udslip vil være nært forestående,” skriver han på Twitter.
Det Internationale Atomagentur (IAEA) meddelte natten til onsdag, at det havde mistet forbindelsen til Tjernobyl.
Det betyder konkret, at atomagenturet for tiden ikke kan få adgang til data fra kraftværkets sikkerhedsovervågning.