Tjener 14.000 om måneden på at sælge beskidte sokker: De ildelugtende sælger bedst

Henrik Rothenbücher

67 uger siden

|

08/09/2023
Udland
Foto: Instagram / TikTok
Foto: Instagram / TikTok
Ét par beskidte sokker kan åbenbart sælges for mange penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du væmmes måske over, hvor ildelugtende dine sokker kan være efter for eksempel en løbetur eller en helt dag på arbejdet, men 25 årige Billy-Joe Gray synes ikke, at de lugter. 

De lugter i hvert fald ikke dårligt. I hans næse lugter de af penge, og han forsøger faktisk at gøre dem så ildelugtende som muligt ved at løbe i dem og have dem på i op til tre dage af gangen.

Den unge brite tjener nemlig ifølge Ladbible kassen på at sælge sine beskidte sokker, og jo mere de lugter, des bedre er det. 

For cirka et år siden fandt han gennem pornohjemmesiden OnlyFans ud af, at der var et - for ham - uopdaget marked for blandt andet beskidte strømper og underbukser.

"Jeg startede OnlyFans for lidt mere end ét år siden, og gennem OnlyFans får du anmodninger om beklædningsgenstande, det kan både være sokker, boksershorts eller træningstoppe," har han udtalt om forretningen på den brugerbetalte hjemmeside, hvor han startede med at tjene penge på at dele erotiske billeder sammen med sin forlovede, men nu har satset 100 procent på beskidte sokker.

Gray har slået fast, at han er heteroseksuel, men forklarer at de fleste af hans kunder er homoseksuelle. 

"En masse fyre havde interesse i det, fordi jeg har stor støtte fra LGBTQ+ miljøet. De er min primære målgruppe. Jeg har [også] en masse amerikanere, som køber mit brugte undertøj og mine brugte sokker og beholder dem for deres egen fornøjelses skyld," har Gray forklaret og uddybet, at hans kunder nogle gange betaler ekstra for at få "kropsvæsker" med. 

Han kan derfor sælge et par beskidte sokker eller underbukser for alt mellem 80 og næsten 300 kroner. 

"Jeg har stamkunder, som køber brugte sokker hele tiden. [...] Vi snakker så om prisen og om hvor meget, de er villige til at betale. Det er individuelt, hvor meget de sælges for. [...] Hvis jeg kan sælge mine brugte sokker for £10, £20 eller £30 pr stk, vil jeg gøre det," har han forklaret og uddybet, at han reklamerer for sin forretning på blandt andet Instagram og TikTok. 

Foto: Instagram

"Mine salg går gennem Instagram. Amerikanere elsker at købe hvide Nike sokker. Jeg har fundet ud af, at min TikTok-del rækker mere ud til dem end til folk i Storbritannien," har Gray forklaret og uddybet, at et par sokker ofte er mere værd, jo klammere de er.

"Jo svedigere og mere stinkende de er des bedre. Jeg løber og sådan noget og putter dem så i en lynlås-pose og putter dem i en diskret indpakning - hvis nu de bor hjemme med deres forældre, deres mand eller kone," har han forklaret.