TikTok-stjerne lugtede til en blomst men endte med et dårligt trip

Jakob A. Overgaard

181 uger siden

|

03/07/2021
Udland
Et snif til denne blomst endte med et dårligt trip. Foto: Instagram
Et snif til denne blomst endte med et dårligt trip. Foto: Instagram
Mange kender fornemmelsen af at ville tage et ordentligt snif af de smukke blomster, man passerer i løbet af sommeren. Det er dog ikke altid, man ukritisk skal sniffe løs, for nogle blomster er fyldt med stoffer, der har en lidt anden påvirkning, end man forventer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Netop det problem skete for TikTok-stjernen og singer-songwriter Raffaela Weyman, da hun sammen med en veninde var ude at gå. Og de endte endda med at filme den pågældende seance.

Den lille film, som viser Raffaela og en veninde sniffe godt og grundigt indad til en gul blomst, er ligeledes lagt op på hendes Instagram-profil.

"Jeg gik langs Sunset Boulevard med min bedste ven, vi havde drukket et par glas vin og var på vej til en vens fødselsdagsfest, og vi var bare i et fjollet humør," fortalte Weyman til det amerikanske magasin Newsweek.

"Blomsterne voksede på et træ lige foran os. De var enorme og så tiltalende, at vi ikke kunne modstå dem. Vi er begge fra Canada, så det er ikke en blomst vi har set før. De var så smukke."

Umiddelbart skete der ikke noget andet end, at de to kvinder lugter til blomsten. Senere på natten kunne begge dog godt mærke, at der var noget galt. De to kvinder havde nemlig sniffet til en Engletrumpet, som er kendt for at være meget giftig, specielt frøene, bladene og blomsterne. Blomsten indeholder hyoskyamin, atropin, skopolamin samt andre alkaloider, heriblandt belladonna-alkaloider, som inkluderer scopolamin. 

Scopolamin er kendt som "Djævelens ånde" og har et ry for at være ekstremt farligt. Det bruges blandt andet i Columbia til at begå forbrydelser.

I 2012 omtalte en populær dokumentarfilm scopolamin og kaldte det "verdens mest skræmmende stof." Rusen blev beskrevet som den "værste roofie, du nogensinde kan forestille dig."

Umiddelbart burde der ikke ske det store ved at lugte en enkelt gang til en Engleblomst, idet det primært er saften i planen, der er giftig. Alligevel følte både veninden og Raffaela sig så skidt tilpas til venindens fødselsdag, at de måtte forlade den.

I løbet af natten endte det med, at Raffaela følte sig paralyseret: "Jeg troede, at et menneske kom ind på mit værelse klædt i sort og sad ved siden af ​​mig og sprøjtede mig med en nål, der gjorde at jeg ikke kunne tale eller skrige eller bevæge mig. Jeg lå bare og lavede små stønnende lyde." Hendes oplevelser passer derfor meget godt med indtaget af Scopolamin.