Tatovør med bøn: Denne populære tatovering må du aldrig få lavet

Nicolai Busekist

110 uger siden

|

09/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En tatovør mener, at du ikke bør få lavet denne type tatovering, selvom det er populært at få det gjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tatovør har afsløret, hvorfor det ikke er en god idé at få tatoveret dit barn eller dine børns navne. Og det kan potentielt overraske dig, hvad årsagen er til dette.

Sabrina Rogers-Anderson fra Canada har gjort det til sin levevej at give folk de tatoveringer, de drømmer om. Hun har været tatovør i mange år, og derfor har hun også lavet en del tatoveringer i løbet af sin karriere.

Det har fået hende til at dele en bøn til forældre. Her fortæller hun, at de fleste ved, at det ofte ikke er en god idé at få din kærestes navn tatoveret, men ligeledes bør man heller ikke få sine børns navne tatoveret – dog er årsagen en anden.

Sabrina afslører, at du sandsynligvis får lavet din tatovering af kærlighed til dit barn eller dine børn, men hun mener, at der er en stor sandsynlighed for, at dit barn vokser op, og med tiden vil finde det pinligt at se sit navn tatoveret på mor eller far.

"Der er en god chance for, at dine børn vil være irriteret over din beslutning, når de skal gå langs stranden med dig, og din gigantiske tatovering af deres navne står med kursiv skrift på din ryg," skriver hun på forummet Netmums ifølge Mirror.

"Tal om en pinlig forælder! Laserfjernelse og dækning af tatoveringer med navne er en god forretning af en grund."

Sabrina fortæller også, at hun ved, at det er en meget populær trend, som flere berømtheder blandt andet har kastet sig over. Her vælger hun selv at fremhæve Drew Barrymore.

Skuespillerinden, der blandt andet er kendt fra Charlie's Angels, har nemlig fået tatoveret sine døtres navne, Olive og Frankie, på sit håndled.

David Beckham er en anden berømthed, der også har valgt at tage den populære trend til sig. Han har nemlig også sine børns navne tatoveret. Han stoppede dog ikke her, for han har også sin kone, Victorias, navn stående på sin krop.