Syv børn bliver fotograferet på stranden - 10 år senere spotter hun en vanvittig detalje

Henrik Rothenbücher

177 uger siden

|

25/07/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Verona Koliqi fik sit livs overraskelse, da hun fik øje på en ung fyr i baggrunden på sit barndomsbillede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være både sjovt og hyggeligt at sidde og kigge på barndomsbilleder af ens bedre halvdel.

Men for Verona Koliqi var det endnu mere speciel oplevelse, da hun for nylig sad og kiggede på gamle billeder sammen med sin forlovede Mirand Buzaku. 

Det skriver Yahoo.

Foto: Verona Koliqi

Et af billederne viser Verona Koliqi, som sidder og smiler på en strand i Montenegro med en flok andre børn. Verona Koliqi og Mirand Buzaku sad og grinte lidt af billedet, da de pludselig lagde mærke til en utrolig detalje på det 10 år gamle fotografi.

Bag børnene ligger en dreng og flyder på en gul luftmadras. En luftmadras, der er fuldstændig magen til den, som Mirand Buzaku havde, da han var en dreng.

"Han sagde; lige et øjeblik. Jeg tror, at det er mig. Vi kiggede på hinanden og sagde. Det kan simpelthen ikke passe," siger Verona Koliqi til Yahoo.

Men alt på billede stemte overens med de minder, som Mirand Buzaku havde fra sin barndom. Den gule luftmadras, den hvide t-shirt og så videre.

Efterfølgende bekræftede både Mirand Buzaku og Verona Koliqis familier, at de ganske rigtigt havde været på den samme strand på det samme tidspunkt.

"Jeg anede ikke, at sådan noget kunne ske, selvom jeg har hørt talemåden: Du vil have passeret din sjæleven mindst én gang, før I faktisk mødes," siger Verona Koliqi til Yahoo.

I sommeren 2016 var Verona Koliqi, som bor i Storbritannien, på besøg i sit hjemland Kosovo. Her løb hun endnu engang ind i Mirand Buzaku - og denne gang lagde de mærke til hinanden.

Efter at have haft et godt øje til hinanden et stykke tid, tog Verona Koliqi det første skridt. Et år senere friede Mirand Buzaku til hende under en ferie i Tyrkiet.

Frieriet blev foreviget af en fotograf og er nu blevet delt på Verona Koliqis instagramprofil side om side med barndomsbilledet fra stranden i Montenegro:

Barnet, som flyder på mit familiebillede, er nu min forlovede, skriver Verona Koliqi til billedet, som er gået viralt med mere end 31.000 likes, siden hun delte det den 2. december.