Sygeplejersken Julie afslører: Dette oplever og ser folk, inden de dør

Nicolai Busekist

58 uger siden

|

11/11/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Julie, der arbejder som sygeplejerske på et hospice, har beskrevet, hvad folk ser og oplever, inden de dør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julie McFadden arbejder som sygeplejerske på et hospice, hvorfor døden er en del af hendes hverdag. Hun har delt en video på TikTok, hvor hun fortæller om et fænomen, som mange oplever kort inden deres død.

I videoen fortæller hun om dette fænomen, der går ud på, at personer, der er tæt på at gå bort, begynder at se deres kære, som tidligere er gået bort. Og i de fleste tilfælde tror de, at de er i live.

"Her er min mest trøstende afsløring om døden og det at dø," siger Julie ifølge Indy100 i sin video.

"De skøreste ting, vi ser på hospice, er, at de fleste mennesker begynder at se døde slægtninge, døde kære, døde venner og døde kæledyr, før de dør."

Ifølge den amerikanske sygeplejerske er dette noget, der kan forekomme i en måned op til patientens død. Desværre er der ingen klare svar på, hvorfor patienterne oplever dette.

"Vi aner ikke, hvorfor dette sker. Vi påstår ikke, at de virkelig ser disse mennesker. Vi aner ikke," siger hun.

"Men alt, hvad jeg kan fortælle dig som sundhedsprofessionel, der har arbejdet i denne branche i meget lang tid er, at det sker hele tiden."

Hun fortæller også, at det er helt almindeligt, hvorfor hun og øvrige sygeplejersker på forhånd 'vejleder familien og patienten' om, at det kan ske. Dermed er begge parter forberedte på det og bliver ikke 'for bekymrede, når det begynder at ske'.

"Og normalt er det en god indikator på, at personen nærmer sig døden. Det sker normalt en måned eller et par uger før de dør. Dette bringer mig trøst. Jeg håber også, at det bringer dig trøst," siger Julie.

Videoen er gået viralt på det sociale medie TikTok, hvor den har fået tusindvis af kommentarer fra folk, der deler lignende oplevelser. Derudover har den også fået mere end 500.000 visninger siden den blev delt.

"Min far og hans hund var meget opmærksomme på et bestemt hjørne af lokalet i omkring en uge før min far døde," har en person skrevet.

"Ja, en patient fortalte mig, at hans hund var for enden af sengen. Han gav mig den fulde beskrivelse og navn. Han fortalte også, at hans kone fik hende til at smile," lød det fra en anden.

"Min bedstemor så hunde på sit værelse en måned før hun gik bort. Hun var så glad. Har altid elsket hunde," skrev en tredje.

"Jep! Min svigermor fortalte sin søster, at deres mor pakkede en kuffert til hendes rejse og valgte en kjole, som hun kunne bære," kommenterede en fjerde person.