Svensk vice-statsminister driller Trump med dette billede

Ninna Andreasen

411 uger siden

|

03/02/2017
Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med et enkelt billede på Facebook har den svenske vicestatsminister Isabella Lövin vundet tusindvis af hjerter i USA og kloden rundt. I hvert fald de hjerter, som ikke rummer kærlighed for præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde hun et billede på sin Facebook-profil. På billedet ser man politikeren skrive under på en ny aftale, mens hun er omgivet af syv kvinder, hvoraf en er synligt gravid.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den lov, som Isabella Lövin underskriver på billedet, er en klimalov, som siger, at regeringen skal være hårdere mod brugen af fossile brændsler og skal udfase dem helt frem mod 2045.

Billedet bærer forbløffende lighed med et billede af Donald Trump fra den 23. januar. Her underskrev han en anti-abort-lov, mens han var omgivet af en gruppe mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Om drilleriet er tiltænkt er uklart, men en del internationale medier – blandt andre Huffington Post – som hæfter sig ved ligheden mellem de to billeder og mener, at den svenske minister ”troller” Trump.