Stor eksplosion: Brag og lysglimt over britisk storby

Mathias Madsen

146 uger siden

|

03/03/2022
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Mandag aften fik indbyggerne i Southhampton sig noget af et chok, da himlen over byen pludselig blev lyst op af skarpe skær.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag aften blev himlen over den britiske storby Southhampton, som har 250.000 indbyggere, lyst op af blå og orange skær og brag kunne høres over store dele af byen. 

Med tanke på situationen i Ukraine er det lyde og syn, som er ualmindeligt ubehagelige at høre lige for tiden.

Det britiske medie Ladbible skriver dog, at der heldigvis var en forholdsvis fredelig forklaring. 

Eksplosionen, som et øjevidne beskrev til Daily Echo som "[...] en hel masse fyrværkeri", skyldtes nemlig blot grove drengestreger. 

"Følte mit hjerte gå i stå et øjeblik, da hele mit vindue blev hvidt! Gad vide, hvad det skyldtes," skrev en borger på Twitter, hvor en anden jokede med, at det måske var en invasion fra det ydre rum. 

Årsagen var dog ifølge det britiske færdselspoliti, at en gruppe unge havde smidt en scooter ned på skinnerne på St Denys togstationen, hvilket havde forårsaget en kortslutning i køreledningerne, som derfor var eksploderet, hvilket havde resulteret i brag og de kraftige lysglimt. 

Til Hampshire Live har en talsperson fra det britiske færdselspoliti udtalt følgende om hændelsen: "Det britiske færdselspoliti blev kaldt ud til St Denys station klokken 20:26 [...] efter anmeldelser om en gruppe unge, som smed en scooter ned på sporene [...], hvilket resulterede i en elektrisk kortslutning."

Udtalelsen fortsatte: "Betjente ankom med kolleger fra Hampshire brand og redning, og genstanden blev fjernet fra sporene. De gennemsøgte området, men de unge blev ikke lokaliseret."

Talspersonen forklarede desuden, at der er blevet igangsat en efterforskning, og at de derfor gerne vil høre fra eventuelle vidner.

Udover at skræmme mange af byens beboere og spilde både politiets og brandvæsenets tid, så resulterede de unge menneskers narrestreger også i store togforsinkelser. 

En talsperson fra 'South Western Railway' udtalte således følgende til Daily Echo: "I går aftes blev togene afbrudt i Southhamptonområdet på grund af en forhindring på togskinnerne. Forsinkelser og aflysninger fortsatte hele aftenen, mens togskinnerne blev undersøgt og en midlertidig reperation blev udført."

"Togservice er genoptaget denne morgen [d. 29. februar], selvom midlertidige hastighedsbegrænsninger er sat i værk, hvilket måske resulterer i små forsinkelser i området."

En video af lysglimtene kan ses her.