Steve Irwins søn tæt på at miste livet: Ny video viser flugt fra kæmpe krokodille

Mathias Madsen

150 uger siden

|

07/02/2022
Udland
Foto: Animal Planet
Foto: Animal Planet
Den berømte dyreforkæmper Steve Irwins søn har delt en video, hvor han flygter fra en kæmpe krokodille, som er uhyggeligt tæt på at få Irwin til aftensmad.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Robert Irwin er primært kendt for at være søn af den australske dyreforkæmper Steve Irwin, som på tragisk vis døde i 2006 i en alder af 44 år, da han blev spiddet i brystet af en giftig pilrokke under optagelserne af et nyt program. 

Steve var primært kendt for hans mange tv-udsendelser om dyr, men én af hans store bedrifter var også at drive en zoologisk have i den australske delstat Queensland, hvor han blandt andet drømte om at åbne en stor krokodilleafdeling. 

Den zoologiske have har hans nu 18-årige søn overtaget driften af, da han har valgt at føre sin fars arv videre, til trods for, at han kun var to år gammel, da hans far døde, og forleden var han uhyggeligt tæt på at ende sin dage på grund af vilde dyr - ligesom sin far.

Foto: Animal Planet

Udover at drive den zoologiske have videre, så laver Robert også dyreprogrammer ligesom sin far, og han kan blandt andet ses i programmet 'Crikey! It's the Irwins!' (red. Du godeste! Det er familien Irwin!). 

Det var netop under optagelserne til dette program, at det nær var gået galt for den unge eventyrer, da han prøvede at fodre den zoologiske haves "vildeste krokodille;" Casper. Det skriver Ladbible

Den 18-årige har delt videoen på sin instagramprofil, og her kan man se, hvordan han først forsøger at lokke Casper ud af vandet, men at han efterfølgende bliver nødt til at tage benene på nakken og stikke af, da krokodillen ignorerer maden og målrettet jagter den unge dyreforkæmper. 

Casper er svær at spotte i indhegningen, da han har leucisme, som er en pigmentfejl, der gør, at han næsten falder i ét med baggrunden. 

Man kan dog se på klippet, at det lykkedes Robert at finde krokodillen, og han forsøger derfor at få krokodillen op af vandet, så man kan se den, men også for at gøre den klar til at deltage i et show i den zoologiske have senere på dagen.

I starten ser det da også ud til at gå fint, da han succesfuldt får krokodillen ud af vandet. Herefter går det dog hurtigt galt. 

"Hvis han kommer ud af vandet [...], så betyder det, at han er klar til Crocoseum showet," kan man høre den unge mand udtale i klippet og fortsætte: "Casper har en vild opførsel, og siden far først fik Casper, har han haft det instinkt. Jeg har ingen ide om, hvordan han vil reagerer, og det er helt ærligt lidt skræmmende."

Det viser sig også hurtigt, at Robert har grund til at være skræmt, da krokodillen efter kort tid iler forbi lokkemaden og jagter både Robert og kameraholdet, og man kan blandt andet høre den unge mand råbe: "Afbryd!" adskillige gange, mens de alle flygter fra krokodillen.

Se videoen af den skræmmende jagt her

Crocoseum var en af Steves store drømme, som var et stort projekt, som skulle give folk mere og bedre viden omkring krokodiller.