Stephanie plejede at mobbe andre: Her er morens brutale lektion, der sikrede, at det aldrig skete igen

Mathias Busekist

20 timer siden

|

02/03/2025
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Moren havde en overraskende tilgang til situationen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der skal ikke herske tvivl om, at mobning fortsat finder sted og bliver ved med at berøre mennesker i alle samfundslag. 

Derfor er de fleste voksne da også enige om, at venlighed og respekt bør være fundamentale værdier, vi efterlader vores børn, men alligevel finder mobning stadig sted.

Spørgsmålet er derfor bare: Hvorfor?

Tilsyneladende synes det ikke at være muligt at komme mobningen til livs, herunder i skolerne, hvor børnene endnu er ved at udvikle vigtige sociale færdigheder som empati, ydmyghed og ansvarsfølelse.

Men når det sker, så reagerer forældrene typisk på én af to måder: Enten afviser de det fuldkommen og insisterer på, at deres barn aldrig kunne opføre sig sådan, eller også griber de til strenge straffe. 

Sidstnævnte var tilfældet med Stephanies mor, hvilket hun fortæller mere om i en TikTok-video. 

Således oplyser hun, at hun var bare ni år gammel, da hun mobbede en jævnaldrende pige, som også kørte med skolebossen. Hun hed Lisa, og da Lisas mor fandt ud af det, dukkede hun op hjemme hos Steph.

Her forklarede hun Stephs mor, hvad der var sket, hvilket gjorde hende dybt chokeret og skuffet.

Men i stedet for at straffe sin datter på traditionel vis, besluttede hun sig for at lade hende tage ansvar for sine handlinger på en direkte og lærerig måde.

Steph blev bedt om at gå hen til Lisas hus for at sige undskyld. Men det var ikke nok blot at mumle en undskyldning. Hendes mor insisterede på, at hun detaljeret skulle gentage de sårende ord, hun havde sagt til Lisa, foran hende og hendes mor. 

”Jeg mobbede aldrig nogen igen efter det,” fortalte Steph i sin TikTok-video, som hurtigt gik viralt og blev set af over en million mennesker.

Og til trods for morens måske lidt overraskende tilgang til problemet, så var folk ellevilde med idéen.

"At få dig til at gentage alt foran hendes mor er den ultimative konsekvens."

"At sige højt, hvad man specifikt gjorde, er en KÆMPE del af at tage ansvar. Godt arbejde, mor."