Den studerende, der kun er identificeret som "JC", spiste en nudelrel med kylling og ris, som var blevet købt på en restaurant den foregående aften, hvorefter han straks begyndte at få det dårligt.
Det skriver New England Journal of Medicine.
Ifølge rapporten havde han en meget høj temperatur, en puls på 166 slag pr. minut, og han måtte derfor bedøves.
Han havde ingen kendte allergier og havde fået sine børnevaccinationer, røg to pakker cigaretter hver uge, marihuana dagligt og drak ikke særlig meget.
Han fik det faktisk så dårligt, at han blev transporteret med helikopter til intensivafdelingen på et andet hospital til videre behandling.
"Patienten havde haft det godt indtil 20 timer før indlæggelse, da der opstod mavesmerter og kvalme efter at han havde spist ris, kylling og lo mein-rester fra et restaurantmåltid."
"Fem timer inden, at han blev indlagt, fik han en misfarvning af sin hud. En ven havde bragt ham til et andet hospital til evaluering."
Foto: YouTube
Dr. Bernard fortæller i en video, som han uploadede til YouTube, om de alvorlige symptomer, man ser i sagen, som han mener, er en bakteriel infektion.
Han fortæller, at JC fik nyresvigt under 24 timer efter at have spist maden.
Efter at have modtaget blodprøver fra det tidligere hospital fandt de ud af, at han havde en bakterie i blodet, Neisseria meningitidis.
"Det er lidt ligesom at få et sår på huden - blødningen stopper til sidst, og så bliver området omkring såret hævet og varmt," fortæller Dr. Bernard i videoen.
Han fortæller herefter, at man ofte kan se infektioner ved hævelse og betændelse i det berørte område, hvorefter han fortæller, at når der er bakterier i blodet, bliver hele blodkarene udvidet, hvilket sænker blodtrykket og forhindrer ilt i at komme ind i organerne.
Foto: New England Journal of Medicine.
Så da JC følte, at hans hænder og fødder var ved at blive kolde, var det fordi at blodtilførslen var blevet stoppet, hvilket medførte, de ikke fik nok ilt.
Han udviklede koldbrand i fingrene, og det samme gjorde han i hans ben hele vejen ned til fødderne.
Han måtte have dele af alle 10 fingre amputeret og fik amputeret begge ben under knæene.
Man ved ikke, hvad der forårsagede, at maden havde de pågældende bakterier i den.