Den dengang 22-årige Sophia Ridlington besluttede sig for at vise, hvordan hun ser ud under sin makeup. Billederne taler deres tydelige sprog om den hårde hudsygdom psoriasis, der har plaget hende siden teenageårene.
Sygdommen får hendes hud til at sprække og bløde, hvilket medfører voldsomme smerter. Det skriver The Mirror.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Privat
Til at begynde med var kvinden fra Lincolnshire flov over hendes hud. Folk stirrede på hende. Derfor gik hun i gang med at dække de røde pletter, sprækker og rifter med makeup. Hurtigt viste det sig, at hun faktisk var uovertruffen til at lægge makeup.
Siden er hun begyndt at dele billeder af sin makeup på Facebook og håber, at det på sigt kan blive en levevej.
Foto: Privat
"Når jeg har al min makeup på, er det svært at se, at der er noget galt. Jeg begyndte at dele billederne online i sommers, og nu har jeg lavet min egen forretning. Jeg håber, at makeupmærker vil lade min eksperimentere med deres produkter, så jeg kan dele flere tricks online," lød det fra den 22-årige.
Sygdommen kostede et forhold
Men det har ikke været en dans på roser at nå dertil. Faktisk kostede psoriasissen hende et forhold.
"Min ekskæreste stod ikke bag mig, og det knuste mit hjerte på daværende tidspunkt. Han satte ikke pris på mig for den, jeg var," lyder det fra Sophia Ridlington.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Privat
Hudsygdommen er også synlig på hænderne og resten af kroppen. Sophia har brugt rigtig mange kræfter – både mentalt og konkret – på at dække eksemen til.
"Jeg brugte det meste af min tid på, hvordan jeg kunne dække det. Jeg plejede at have lange ærmer og bukser på, hver gang jeg forlod huset," siger hun.