Søns legeaftale endte ikke som forventet: Mor tilkaldte politiet

Julie Møller

176 uger siden

|

12/08/2021
Udland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
En mor valgte at ringe efter politiet, da hendes søns legeaftale ikke gik som forventet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sønnens ven nægtede at forlade familiens hus, og der var heller ikke meget hjælp at hente hos vennens forældre. Moren til sønnens ven havde nemlig ikke tid til at hente sin søn.

Derfor blev der ringet efter politiet.

På mediet Reddit har moren valgt at dele sin historie. Hun er nemlig efterfølgende kommet i tvivl om, det var den rigtige løsning. På Reddit skriver hun:

“Min søn, Brian på 13 år, har en ven, 13-årige Tom, som jeg virkelig ikke kan lide. For at sige det på den mest forsigtige måde er Tom aldrig blevet opdraget, og han har aldrig oplevet, at der har været konsekvenser af hans handlinger,” skriver hun.

“Jeg har forsøgt at fortælle Brian, at Tom udnytter ham til at få lov til at spille på Brians Nintendo Switch, men han kan ikke forstå det. Hver gang Tom kommer forbi, sætter han sig for at spille et af spillene - ofte et spil, der kun kræver én spiller.”

I weekenden var Tom forbi, og her stod den igen på spil.

“Som sædvanlig løb han op på Brians værelse, tændte for spillet og sad der i timevis. Han spillede til klokken 3 søndag morgen, og derefter vågnede han klokken 10 og begyndte at spille mere uden at være med til morgenmaden.”

Men da klokken nærmede sig 12, var Brian træt af sin kammerat. Han bad Tom om at gå hjem, men fik ikke noget svar. Derefter henvendte Brian sig til sin mor. 

“Jeg fortalte ham, at han skulle stå fast. En time senere kom Brian tilbage - opløst i tårer - og sagde, at uanset hvad han sagde, ignorerede Tom ham bare eller gav ham korte svar.”

Herefter henvendte moren sig til Tom. Hun bad ham om at tage hjem til sig selv. Men heller ikke det hjalp. Til at starte med tilbød hun at køre Tom, men det kunne heller ikke få den unge dreng til at løsrive sig fra Nintendoen. Hun forsøgte at få Toms mor til at hente sønnen, men det var ikke muligt.

Fik fat i politiet

Til sidst rev moren ledningen til Nintendoen ud af væggen, men det fik heller ikke Tom til at forlade Brians værelse.  

“Her gik min grænse, og jeg gik ind i det andet værelse og ringede til politiet. Da vi bor i en lille by, kom politibetjenten - en god ven af ​​os - hurtigt. Han gik hen til Tom og sagde, at der havde været klager over hans optræden, og Tom reagerede ved at sige, at han var inviteret. Betjenten kiggede på mig, og jeg forsikrede ham om, at vi havde bedt Tom om at gå hjem. Derefter forklarede betjenten til Tom, at han risikerede at blive sigtet, og det fik endelig Tom til at reagere.”

Tom blev kørt hjem af politiet, og på vejen ud af huset gjorde moren det klart, at det var sidste gang, at han besøgte dem.

“Jeg fortalte ham, at han ikke skulle tale med Brian i skolen og ikke skrive til Brian privat,” tilføjer hun. 

En time senere ringede Toms mor, og hun var ikke glad.

“Hun skreg i telefonen om, hvor frygtelig jeg havde behandlet hendes søn. Jeg forblev rolig og fortalte hende, at jeg havde ringet til hende, men hun sagde, at hun havde travlt i et møde og ikke kunne tale. Jeg er sikker på, at Tom fodrede hende med en løgn, men jeg havde ikke mere energi og fortalte hende, at hun skulle få styr på sit liv som forælder, og så lagde jeg på,” skriver hun i opslaget på Reddit. 

“Jeg har modtaget mange vrede beskeder, både fra Toms mor og fra numre, jeg ikke kender. Jeg er ligeglad med, hvad de forældre synes, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om de har en pointe,” lyder det spørgende fra moren. 

På Reddit er der delte meninger. Der er flere brugere, der bakker hende op, men der er også andre, der mener, at hun gik over stregen ved at ringe efter politiet. Hvad synes du?