Skuespilleren Tim Roth i dyb sorg: Har mistet sin søn

Henrik Rothenbücher

107 uger siden

|

01/11/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Familien begræder tabet af deres søn, den 25-årige Cormac Roth.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den kendte skuespiller Tim Roth, der især er kendt for tv-serien 'Lie To Me', er i stor sorg efter, at han har mistet sin blot 25-årige søn.

Sønnen Cormac Roth døde søndag den 16. oktober, men familien har først meldt det ud nu.

"Vi mistede vores smukke dreng Cormac efter en modig kamp mod kræften," fortæller familien Roth i en meddelelse ifølge mediet People.com.

"Han døde fredeligt i armene på sin familie, der elskede og forgudede ham. Han kæmpede med utrolig tapperhed i det sidste år, og bevarede sin humor til det sidste," fortæller familien i en udtalelse.

Blev pludselig ramt af sjælden kræft

Den unge Cormac Roth kunne i juli meddele, at han november sidste år var blevet diagnosticeret med cancer. Han havde stadie tre kimcellekræft, som er en meget sjælden form.

Desværre så var det heller ikke en kræftform, som kunne helbredes.

I forbindelse med opslaget fortalte Cormac dengang:

"Den har fjernet halvdelen af ​​min hørelse, 60 pund vægt, min selvtillid og vil fortsætte sin morderiske vej, indtil jeg kan nå at stoppe den på en eller anden måde og dræbe den," lød det fra Cormac, der fortsatte:

"Men det har ikke fjernet min vilje til at overleve, eller min kærlighed til at lave musik. Det har ikke taget mig ned endnu," sluttede han opslaget.

Desværre så endte det med, at kræften vandt kampen mod Cormac den 16. oktober.