Skoleleder lægger sig på jorden, da dreng med autisme får et anfald

Nicolai Busekist

171 uger siden

|

10/09/2021
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Da en dreng med autisme får et anfald, lægger skolelederen sig ved siden af ham. Nu hyldes han af drengens mor

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man er forælder til et barn, der har en diagnose såsom autisme, er det vigtigt, at man ved, at barnet har det godt i skolen. Det er vigtigt, at man som forælder kan vide sig sikker på, at barnet får den hjælpe og støtte, der er brug for.

Desværre er det ikke altid, at det er sådan, det forholder sig. Netop derfor har mor Steph Compton fra USA taget sig tid til at hylde en skoleleder, der gjort noget helt særligt for hendes søn. 

Hendes hyldest til skolelederen, som blev delt på Facebook, endte med at gå viralt, og har i dag berørt flere tusinde personer verden over. Den episode, der har fået Steph til at hylde skolelederen, blev fanget på et billede, som derefter gik viralt på de sociale medier.

På billedet ser man skolelederen, der ligger på asfalten i skolegården, mens han kigger på en elev, der også har lagt sig ned. Billedet kan godt virke underligt, hvis ikke man kender kontekst, men der er en helt særlig årsag til, at skolelederen og drengen ligger på asfalten.

Drengen på billedet er Stephs søn, LJ. Han har autisme og Downs syndrom. Til dagligt går han på skolen Garfield i den amerikanske stat Ohio. På skolen er det Hr. Smith, der indtager rollen som viceskoleleder, og det er ham, der ligger på jorden ved siden af LJ.

Som følge af LJ's diagnoser, kan det ske, at han har sine 'øjeblikke', som hans mor kalder dem. Det var netop, hvad der skete den dag, hvor han besluttede sig for at lægge sig ned på asfalten midt i skolegården.

Hr. Smith valgt at lægge sig ned på jorden ved siden af ham, da han så det. Det gjorde han for at komme ned på samme niveau som LJ, i stedet for at skælde ham ud eller bede ham om at rejse sig op.

Efter at have lagt sig ned på jorden, begyndte han at snakke med LJ. Han spurgte ham om, hvordan han havde det. Det virkede som om, at han var klar over, hvordan han bedst håndterede situationen. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at få LJ til at falde til ro.

"Jeg absolut elsker dette. LJ's skole har ansat en ny viceskoleleder i år: Mr. Smith. Tilsyneladende havde LJ et 'øjeblik', og han gik ned på hans niveau for at hjælpe ham. Det er derfor, selvom vi bor i den anden ende af byen, at LJ stadig går på Garfield," skriver Steph som tekst til billedet på Facebook.