Sivert fik 12.000 kroner af sin mor hvis han ventede til han var 18

Henrik Rothenbücher

147 uger siden

|

24/02/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Siverts mor gav ham en udfordring. Kunne han vente til han fyldte 18 år, ville han få 12.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange forældre har i Danmark lovet deres børn, at de ville få betalt deres kørekort, hvis de lod være med enten at ryge eller drikke alkohol til de var fyldt 18 år.

Det var ikke helt det samme Lorna lovede sin søn, til gengæld må det uden tvivl have været sværere for den unge Sivert Klefsaas, da han blev stillet en udfordring i sigte af sin mor.

Lorna Goldstrand Klefaas udfordrede nemlig sin søn tilbage i 2016. Hun fortalte ham, at hvis han kunne holde sig væk fra alle sociale medier i seks år (indtil han fyldte 18 år).

Hvis Sivert Kleefsaas kunne klare udfordringen, ville han få 1.800 dollars af sin mor, hvilket svarer til godt og vel 12.000 kroner.

Den 19. februar 2022 fyldte Sivert Klefsaas så 18 år, men klarede han udfordringen?

Ja, det gjorde han.

Til det amerikanske medie CNN fortalte Sivert, at det var fantastisk at komme gennem udfordringen, men han var alligevel flabet til at spørge, hvad han ville få, hvis han kunne klare seks år mere uden sociale medier.

“Jeg synes, at det var fantastisk,” fortæller Sivert, der fortsætter:

“Jeg tænkte, ‘Hvad mon jeg kan få for seks år mere?’”

Den nu 18-årige Sivert fortæller også, at han aldrig følte, at han var tæt på at give op. I takt med at han holdt ud, følte han blot en større stolthed over, at han ikke havde overgivet sig til Facebook, Twitter, Instagram eller et af de andre sociale medier.

Selvom det blev en dyr omgang for moren, så har hun bestemt ikke fortrudt. Hun mener nemlig, at det er de bedste penge, hun nogensinde har brugt.

“For seks år siden tilbød jeg Sivert 12.000 kroner, hvis han kunne holde sig fra sociale medier til han blev 18 år. Selvom 12.000 kroner er væsentligt mere for en 12-årig end en 18-årig, så holdt han ved. I morgen (den 19. februar red.) fylder han 18 år, og så vil han have 12.000 kroner og nye konti på Instagram, Snapchat og Twitter,” lyder det fra moren der slutter af:

“Ps. Det er de bedste penge, jeg nogensinde har brugt,”

Tror du, at du kunne klare dig i seks år uden sociale medier?