Sharon Stone i stor sorg: 11 måneder gammel nevø er død

Julie Møller

167 uger siden

|

31/08/2021
Udland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Få dage efter at have fortalt fans, at hun havde brug for "et mirakel", har Sharon Stone bekræftet, at hendes nevø er død.

Dagens topnyheder

Sharon Stones nevø er død. I sidste uge fortalte skuespillerinden i et opslag på Instagram, at den 11 måneder gamle dreng var blevet fundet i sin seng med organsvigt. 

“Bed venligst for ham. Vi har brug for et mirakel,” lød det fra Sharon Stone.

Men desværre stod den lille drengs liv ikke til at redde. 

Mandag delte Sharon Stone et billede og en video af sin nevø, hvortil hun skriver:

“River William Stone. 8. september 2020 - 30. august 2021”.

River er Sharon Stones brors søn og blev født i september 2020. For næsten et år siden fejrede hun nevøens fødsel på sociale medier, "Se hvem der skal hjem: River William Stone, min bror Patrick og hans kone Tashas nye baby."