Sara havde besluttet sig for at gå Caminoen alene: Endte med at frygte for sit liv

Kamille Isaksen

2 dage siden

|

12/11/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Saras eventyr gik ikke helt som planlagt.

Dagens topnyheder

Camino de Santiago er en af verdens mest berømte vandreruter, og ruten tiltrækker hvert år hundredtusindvis af pilgrimme og eventyrere fra hele verden.

For mange er ruten, der strækker sig gennem Spanien, Portugal og Frankrig, en rejse med spirituelle og personlige formål.

Men for flere kvinder er det blevet en rute, hvor de har oplevet sexchikane og trusler, som efterlod dem med en dyb følelse af utryghed.

Canadiske Sara Dhooma er blandt dem, der nu står frem med sin historie om, hvordan hendes tur langs Caminoen i 2019 tog en ubehagelig drejning.

Sådan skriver The Guardian.

Hun fortæller, hvordan hun på en del af ruten blev forfulgt af en mand, der senere udsatte hende for offentlig onani.

"Jeg var forfærdet. Jeg følte mig meget, meget utryg. Jeg troede, jeg skulle dø, jeg troede, han ville gøre mig ondt," fortæller hun ærligt.

Episoden førte hende til at søge tilflugt på en nærliggende café og efterlod hende rystet og bange.

Et tilbagevendende problem på Caminoen

Desværre er Sara Dhooma ikke alene med sin oplevelse.

Andre kvinder, som mediet har talt med, beskriver også situationer, hvor de blev forfulgt, chikaneret og udsat for uønsket berøring.

Flere har oplevet mænd, der følger dem i biler og opfordrer dem til at stige ind, eller som åbent udsætter dem for uanstændig adfærd.

Camino de Santiago er kendt for sin tiltrækningskraft og tilbyder både ensomme stunder i naturen og kammeratskab blandt vandrere. Men ifølge Lorena Gaibor, grundlægger af onlinefællesskabet ’Camigas’ for kvindelige pilgrimme, er problemet med sexchikane langt fra et enkeltstående fænomen.

Camigas-fællesskabet har gentagne gange fået meldinger om chikane og trusler mod kvinder, der vandrer alene.

Tidligere episoder på Caminoen har også ført til alvorlige sager. I 2018 blev en 50-årig venezuelansk kvinde angiveligt kidnappet og voldtaget, mens hun vandrede i den nordvestlige del af Spanien.