Sådan kommer det fra Sundhedsstyrelsen, som har hævdet, at området ikke har været undersøgt nok. De skriver samtidig på deres hjemmeside, at det er vigtigt at give dit barn mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen, da børn - med meget få undtagelser - er lige så inaktive når de lader sig underholde af skærmen, som når de sover.
iPads, telefoner samt andre skærmenheder har nemlig uden tvivl fundet sin funktion i det moderne samfund, som vi nu engang lever i. Og til trods for, at der er blevet udsendt tonsvis af advarsler om at begrænse skærmtiden, så må man bare indse, at der er behov for dem.
Men advarslerne er altså ikke til at tage fejl af.
Red Barnet anbefaler eksempelvis maks. 35 minutters skærmtid i hverdagen for 3-årige og eventuelt lidt mere i weekender og ferier, mens man som forældre rådes til at tage en "forsigtig tilgang" ved at balancere skærmtiden med indlæring samt koordinationsevner.
Men hvor meget skærmtid er egentlig for meget? Netop dét har et universet i Japan sat sig for at undersøge.
Undersøgelsen, der blev udført af Tohoku University i Japan, omfatter hele 7.097 børn mellem 1-4 år, som fik afmålt sin skærmtid, skriver New York Post.
Undersøgelsen startede da børnene var ét år, hvor de blev udsat for forskellige mængder skærmtid. Efterfølgende, når børnene var blevet henholdsvis 2 og 4 år, ønskede man at finde ud af, hvordan de klarede sig i forskellige udviklingstest.
Undersøgelsen viste, at børn, der havde haft op til fire timers skærmtid om dagen, havde op til tre gange større risiko for at opleve udviklingsforsinkelser inden for kommunikation og problemløsning ved toårsalderen.
Og børn, der tilbragte fire timer eller mere foran skærmen, havde næsten fem gange større risiko for at have underudviklede kommunikationsevner, dobbelt så stor risiko for at have underudviklede personlige og sociale færdigheder og næsten dobbelt så stor risiko for at have dårlige motoriske færdigheder.
'Studiet udfylder et vigtigt hul, da det påviser helt specifikke forsinkelser i barnets udvikling,' forklarer Jason Nagata, som tilføjer, at 'der ikke findes mange andre tilsvarende studier, som udfolder sig over så mange år.'
Eksperterne bag var dog hurtige til at fastslå, at undersøgelsen har flere begrænsninger.
"Ikke al skærmtid er lige meget værd. For eksempel er det at se undervisningsprogrammer eller videochatte med familien ikke det samme som passivt at se fjernsyn eller TikTok-videoer," siger Nagata.
"Den vigtigste pointe er, at disse resultater repræsenterer en association, ikke en årsagssammenhæng. Så klinikere og/eller forældre behøver ikke at begrænse børns skærmtid baseret på vores resultater," siger Dr. Taku Obara fra Tohoku University i Japan til MedPage Today.
Derfor, til trods for, at der er blevet fundet en association, udelukker det ikke en hyggestund i sofaen med Paw Patroll eller en gang Ramasjang Ræs på tabletten.