Par bor i en ombygget politi-varevogn: Du bliver overrasket, når du ser den indvendigt

Nicolai Busekist

69 uger siden

|

25/08/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Et par har købt og ombygget en politi-varevogn, som de bor i sammen med deres hund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ikke alle har en drøm om at købe et stort palæ ned til stranden. Det er en drøm for mange, mens andre foretrækker et simpelt liv, hvor de ikke skal bekymre sig om økonomien.

Det sidste gør sig gældende for Cameron og Rachel, der sammen med deres hund bor i en ombygget varevogn, som tidligere har været anvendt af politiet.

Foto: TikTok

Med et ønske om at have mere frihed, og ikke være forpligtet til at have et velbetalt arbejde, for at kunne betale en dyr husleje, besluttede Cameron at købe og ombygge varevognen.

Sidenhen har han fået selskab af Rachel, og sammen lever de en form for nomadetilværelse, da de bor i den ombyggede varevogn. Derfor har de ikke ét fast sted, de kalder for deres hjem.

I en video på det sociale medie TikTok har parret givet en introduktion til deres hjem på hjul, som har fået navnet Kevlar.

Foto: TikTok

"Dette er vores lille hjem på hjul. Vi kalder ham Kevlar. Han er en ombygget politi-varevogn, der har været brugt ved optøjer," siger Cameron i videoen ifølge New York Post.

I videoen bliver man som seer inviteret med indenfor i den usædvanlige bolig. Derfor får man et indblik i, hvordan det britiske par bor sammen med deres husky.

Varevognen har ikke blot været deres hjem i en længere periode. Den har også taget dem vidt omkring, hvorfor der er blevet tilbagelagt tusindvis af kilometer i den.

Foto: TikTok

Videoen viser, hvordan det ser ud inde i deres bolig på hjul, når de er 'hjemme' på en doven dag. I videoen er der åbnet bagtil i varevognen, så man kan nyde den flotte udsigt, som de har fra deres hjem.

Her kan man også se, at Cameron ligger i en seng sammen med parrets hund, mens han kigger ud over det grønne landskab bag ham. 

I takt med, at videoen bliver rykket længere tilbage, ser man, at der også er fundet plads til et køkken til venstre. I højre side har de derimod lavet siddepladser.

Foto: TikTok

I kommentarsporet har en seer spurgt, hvor meget det har kostet parret at ombygge køretøjet, så det er blevet til et rullende hjem. Svaret lyder, at det har kostet omtrent 100.000 kroner, men dette omfatter også købe af selve varevognen.

Varevognen har de betalt i underkanten af 70.000 kroner for, hvorfor det resterende beløb er blevet brugt på ombygningen af den.

"Det er inklusive alle ting, der er købt fra nyt. Solenergi, varmelegeme, køleskab, fryser osv.," skriver parret som svar.

I videoen runder parret af med at skrive, hvorfor de elsker at leve på den måde, de gør. Det handler nemlig ikke blot om, at de kan spare mange penge på.

"Og uanset hvor vi tager hen, så har vi altid vores hjem med," skriver de hen over videoen.

I kommentarsporet under videoen på TikTok kan man se, at Cameron og Rachel tilsyneladende har inspireret andre til at gå samme vej.

"Nu er det afgjort for mig. Jeg er helt vild med det," har en bruger skrevet som kommentar.