De mange millioner russere, som er imod krigen i Ukraine, har taget et nyt nationalflag i brug som et symbol på deres modstand.
Flaget ligner Ruslands rigtige flag, men den nederste røde linje er hvid fremfor rød, da det skal symbolisere, at 'blodet' er fjernet fra flaget.
"Vi besluttede at fjerne den røde stribe - det er blodets farve - og gøre den hvid," har Alex Zaporozhtsev, som er aktivist hos gruppen 'For Freedom in Russia [red. For Frihed i Rusland]', således forklaret ifølge The Guardian.
Det skriver Ladbible.
Det hvide og blå flag er blevet set til utallige demonstrationer rundt omkring i verden, ofte med ordene 'Russians against war [red. russere mod krig]' skrevet på linjerne.
Den 31-årige russiske designer, Kai Katonina, som bor i Berlin og protesterer mod krigen, er én af dem, som har støttet ideen om at bruge flaget som symbol for russiske modstandere af krigen.
Hun har forklaret, at det er for at tydeliggøre, at der findes mange russere, som er imod krigen.
Til det russiske nyhedsmedie, Meduza, som ligger i Letland, har hun således udtalt: "Jeg forstod det, da folk, jeg kender, begyndte at skrive på deres skilte, at de er russere, og at de er imod krigen. Journalister begyndte ivrigt at komme op til dem og sige: ' Wowo, i er russere! I er imod krigen, og i er kommet for at protestere."
Hun fortsatte: "De var overraskede, selvom hele Berlins russisk-talende befolkning var i mængden - inklusiv hviderussere og en masse russere. Det var tydeligt, at vi var nødt til at markere og selv som russere, der er imod krigen [...]. Der var en bred forståelse for, at vi havde brug for en eller anden form for symbol," hvilket det nye flag altså er blevet.
Det er blandt andet blevet set til demonstrationer i Berlin og New York, og billeder af det er blevet spredt flittigt på de sociale medier.