Russisk generalmajor død i Ukraine

Mathias Nielsen

134 uger siden

|

25/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rusland har mistet endnu en højtstående officer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland har i Ukraine mistet ind til flere højstående officerer. Det er ikke så normalt i krige, men det er altså tilfældet her.

Den russiske generalmajor Kanamat Botashev blev søndag dræbt, da hans fly blev skudt ned i det østlige Ukraine, skriver BBC ifølge TV 2.

Angiveligt er Botashev den højest rangerende officer fra det russiske luftvåben, der er dræbt i krigen. Hans død er ikke officielt bekræftet endnu.

Den 63-årige pensionerede generalmajor fløj over Luhansk-regionen, da hans Su-25-kampfly blev ramt af et Stinger-missil. Han nåede ikke ud af sit fly og blev derfor dræbt.

Ukraines forsvarskommando oplyste søndag, at et Su-25-fly var skudt ned i Luhansk.

Det er uklart, hvordan den pensionerede officer havnede i et fly ved fronten, men angiveligt var han hyret af den berygtede Wagner-gruppe.

Det er en enhed, som består af lejesoldater fra hele verden. Gruppen har udført flere opgaver for Putin, herunder i Syrien. Gruppen har et ry for at være særdeles brutale.

- Han var bare ikke i stand til at holde sig på sidelinjen, siger de tidligere underordnede, som BBC har talt med.

Skal man tro de tidligere underordnede, så kan det altså have været Botashev eget initiativ at være ved fronten.

Botashev blev i 2012 tvunget til at trække sig fra luftvåbnet, efter at han var blevet fundet skyldig i at have forårsaget et styrt med et kampfly, da han udførte luftakrobatik.

Som tidligere skrevet, så har Rusland mistet flere generaler i Ukraine.

Ifølge Ukraines forsvarsministerium er 12 russiske generaler indtil videre blevet dræbt.

Rusland har selv meldt om kun to dræbte generaler i de tre måneder, kampene har stået på.