Rusland med trussel: Sådan vil de sanktionere andre lande

Mathias Busekist

144 uger siden

|

19/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rusland øjner nu muligheden for at indføre yderligere sanktioner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsdumaen, underhuset i Den Russiske Føderation, har foreslået et 10-årigt forbud mod arbejdskraften fra udenlandske virksomheder, som nægter at vende tilbage til det russiske marked før den 1. maj. 

Det står der skrevet i et brev, der er blevet sendt til Ruslands minister for økonomisk udvikling. 

Det skriver RT.

I brevet står der angiveligt, at en lang række udenlandske virksomheder har valgt at suspendere deres arbejde i Rusland, deres levering af tjenesteydelser til russere og deres investeringer.

Det skulle have medført, at titusindvis af borgere er blevet kastet ud i en uvished om deres arbejde og velfærd. 

"Jeg beder Dem vurdere muligheden for at fastlægge betingelserne for disse virksomheders tilbagevenden: at give dem mulighed for hurtigt at genoptage deres aktiviteter indtil den 1. maj 2022 eller at indføre et forbud mod kommercielle aktiviteter i en periode på 10 år for de virksomheder, der ikke ønsker at genoptage arbejdet i Rusland inden den foreslåede dato," læser brevet.

Præsident Vladimir Putin har tidligere støttet regeringens idé om at indføre ekstern ledelse for udenlandske virksomheder, der forlader Rusland. 

Ifølge ham har myndighederne tilstrækkelige juridiske værktøjer til at indføre dette.

Eksperter har sagt, at udnævnelse af en midlertidig administration i udenlandske virksomheder er en mere kompromissøgende løsning end direkte nationalisering af virksomheder.

Indstiller salget

Der er som bekendt mange udenlandske virksomheder, der har indstillet salget i Rusland som følge af invasionen af Ukraine. 

Det er virksomheder fra en bred vifte af segmenter, herunder luftfart, spilindustrien, bilindustiren mm. 

Det skabte dog enormt meget opmærksomhed, da virksomhederne Visa, Mastercard, Apple og McDonald's annoncerede, at de ville fastfryse eksporten.