Kærligheden længe leve - især efter brud.
Knap otte måneder efter nyheden om hans skilsmisse fra kronprinsesse Elia, har kronprins Leka II af Albanien allerede fundet kærligheden igen.
Med et Instagram-opslag, afslørede han sit nye forhold til fotografen Blerta Celibashi.
På billedet poserer kronprins Leka og Blerta tæt sammen på den røde løber, og holder hinanden i hånden.
Den romantiske gestus har naturligvis skabt opmærksomhed, da kronprinsen ikke er kendt for at dele mange detaljer om sit privatliv med offentligheden. Der er derfor tegn på. at den albanske prins har fundet ro og glæde efter den turbulente tid, der fulgte hans skilsmisse tidligere i 2024.
Kærlighed fundet i kamerarullen
Blerta Celibashi er dog ikke et helt nyt ansigt i kronprinsens liv – eller på hans Instagram.
Faktisk har hun tidligere været fremhævet på hans profil, men dengang var det i professionel sammenhæng, da hun tog billeder af kronprinsen og hans treårige datter, Geraldine, som han har med sin ekskone Elia.
I dag er hun blevet meget mere end blot en fotograf i prinsens liv.
Romantisk debut ved gallamiddag
Kronprinsen gjorde forholdet endnu mere officielt ved at tage sin nye kærlighed med til en gallamiddag i forbindelse med The Queen Geraldine Foundation. Parret deltog sammen, og det er svært at overse, at den albanske prins ser ud til at stråle af lykke i sit nye forhold.
Du kan se billedet af det lykkelige par her: