Restaurant afviser alle med tatoveringer: Vil afskrække alle med 'skræmmende udseende'

Mathias Busekist

148 uger siden

|

18/02/2022
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Restaurantens nye regel har vakt stor opsigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En restaurant i Sydney har vakt opsigt efter at have meddelt, at kunder med designertøj eller synlige tatoveringer, vil blive afvist.

De nye regler for Double Bay's Bedouin Restaurant er beskrevet på et skilt uden for restauranten.

Dresscoden på Bedouin - som også gælder for alle ansatte - forbyder således synlige tatoveringer, designertøj og "tunge smykker".

Bedouin er blevet et populært sted for berømtheder siden åbningen, hvor stjerner som skuespilleren Scott Eastwood, musikeren Rita Ora og hendes partner, filminstruktøren Taika Waititi, har besøgt stedet.

Foto: Bedouin

Den britiske kok Michael McLroy var hurtig til at udtale sig om beslutningen.

"Jeg har aldrig hørt om denne politik i Australien. Jeg har tatoveringer på hovedet og armene, og ikke en eneste gang, når jeg har spist ude, er det blevet nævnt indtil for nylig," siger Michael, der har tatoveringer på hals og arm, til 7 News, hvorefter han tilføjer:

"At høre, at vi skal tilbage til disse regler, er foruroligende. Jeg elsker at spise ude på restauranter, så før eller senere vil dette begynde at påvirke mine madoplevelser."

Foto: Facebook

Poata Okeroa, der er medejer af restauranten, udtaler, at man har valgt at indføre reglen for at afskrække alle med "skræmmende udseende".

Der er blevet indført lignende regler på spillesteder i Woollahra i Sydney og Burleigh Pavilion på Gold Coast, hvilket Richard Shields, et byrådsmedlem i Woollahra, ikke kan forstå.

"De anførte restriktioner ville udelukke en stor del af de østlige forstæder. Hvad angår tatoveringer, er jeg personligt ikke fan af dem - men jeg forsvarer folks ret til at udtrykke sig på den måde."

"Gæster med tatoveringer er velkomne, men vores politik tillader ikke tatoveringer, der kan opfattes som intimiderende, aggressive eller stødende. Disse typer tatoveringer omfatter tatoveringer på halsen, hovedet og ansigtet. Tildækning af disse tatoveringer giver heller ikke adgang," skriver Burleigh Pavilion på deres hjemmeside.