Parken ligger kun et par kilometer fra den franske by Nantes i den nordvestlige del af landet.
Parken har haft adskillige forskellige navne gennem årene, men i dag hedder den 'Planète Sauvage' [red. Vild Planet] og tiltrækker hvert år et par hundrede tusinde gæster, som primært kommer for at se parkens mange vilde afrikanske dyr.
Parken har dog haft en helt anden hovedattraktion for blot få årtier siden.
Den zoologiske have åbnede nemlig allerede i 1992 med navnet 'Safari Africain' [red. Afrikansk safari], og i 1994 indgik den et partnerskab med den franske virksomhed 'St. Michel', som fremstillede kiks og småkager.
Den virksomhed havde nemlig startet en serie af chokoladekiks kaldet 'Bamboula', som havde en maskot - en sort lille dreng ved navn 'Bamboula', som boede i eventyrlandet 'Bombouland'.
Bamboula blev hurtig populær blandt det sydeuropæiske lands børn, og han fik derfor sin helt egen serie af merchandise såsom nøgleringe, figurer og endda tegneseriehæfter, og St. Michel foreslog derfor ledelsen af Safari Africain, at de kunne åbne en Bamboula forlystelse.
Parkens daglige leder, Dany Laurent, var dog så vild med ideen, at han valgte at åbne et helt 'Bombouland', hvor man kunne se afrikanske hytter, veje, dyr og... mennesker.
Historien om den racistiske temapark/zoologiske have er netop nu ifølge VICE ved at blive foreviget i en dokumentarfilm ved navn 'Le village de Bamboula [red. Bamboulas landsby]' af Yoann de Montgrand og Francois Tchernia, som laver den for den franske tv-station 'France 3 Pays de la Loire'.
Her kan man høre historien om, hvordan Laurent var så betaget af ideen om et 'Bombauland', at han rejste til den afrikanske vestkyst, hvor han lavede en seks måneder lang aftale med en gruppe lokale, som skulle komme og 'arbejde' i parkens nye 'land'.
25 personer - herunder børn - fra Afrika blev fragtet til parken i Frankrig, hvor de skulle underholde betalende gæster ved at tage dem en tur til det meget stereotype 'stykke af Afrika', som parken havde lavet.
"Denne safari er en drøm, som er gået i opfyldelse for folk, som gerne vil se eksotisk vildnæs," udtalte en storsmilende Laurent til pressen på 'Bomboulands' åbningsdag d. 14. april 1994.
De afrikanske mennesker havde fået til opgave at bygge deres egne lerhytter i Bamboulas landsby.
Hytterne var dog ikke kun til pynt, men skulle også tjene som afrikanernes bolig de næste seks måneder.
Billeder og videoer fra dengang viser, hvordan turister i massevis drøner lige forbi løver, giraffer og andre eksotiske dyr for at se og tage billeder af de spændende afrikanere, som de tilsyneladende behandler som udstillingsdyr.
De afrikanske arbejdere arbejdede desuden under kummerlige forhold syv dage om ugen med meget få og korte pauser og fik kun en løn, som svarede til en femtedel af en normal franskmands løn på daværende tidspunkt.
Mange af dem fik derudover aldrig lov til at forlade parken, og de fik angiveligt frataget deres pas, så de ikke kunne forlade landet.
Børnene i gruppen fik ikke lov til at gå i skole, og hvis nogle af afrikanerne blev syge, blev de tilset af én af parkens dyrlæger fremfor af en rigtig læge.
Efter lang tids kamp og protest fra menneskerettighedsorganisationer og det afrikanske samfund i Frankrig begyndte medierne at få interesse for parkens racistiske måde at føre forretning på, og d. 16. september 1994 - cirka fem måneder efter åbninger - besøgte en offentlig embedsmand parken for at undersøge anmeldelserne.
Parkens daglige leder havde dog allerede to dage før 'skilt sig af med' de afrikanske arbejdere og sendt dem hjem uden løn.
Retten fandt det dog beviseligt, at parken havde brudt de ansattes rettigheder, og Laurent, som døde i en ulykke i 2014, blev idømt en bøde svarende til cirka 6.500 kroner.
Parken fik dog lov til fortsat at holde åbent, men skiftede navn og nedlagde 'Bombouland', ligesom at St. Michel fjernede deres chokoladekiks og maskot med navnet 'Bamboula'.
Billeder fra 'byen' kan ses her.
