Putins loyale støtte retter kraftig kritik af krigen i Ukraine: "De har lavet fejl"

Mathias Nielsen

119 uger siden

|

12/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ramzan Kadyrov er ikke i tvivl om, at Rusland har fejlet i forbindelse med krigen i Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke gode tider for hverken Putin eller de russiske tropper i Ukraine i øjeblikket. Flere og flere begynder offentligt at ytre sig kritisk omkring krigen, som lang fra er gået som forventet.

Russerne er lige nu på tilbagetog flere steder, især i den nordøstlige del af Ukraine, hvor de ukrainske tropper vinder stort indpas. Det er fra russisk side rigtig dårligt nyt, for planen har netop været som minimum at holde kontrollen i de områder, man har haft besat.

Putin har mødt kritik fra flere russere i løbet af krigen, men nu begynder de meget loyale dele af hans inderkreds også at kritisere forløbet i Ukraine.

Ramzan Kadyrov er leder af den lille stat Tjetjenien, som er en tæt allieret til Rusland. Forholdet mellem Putin og Kadyrov emmer da også af gensidig respekt og ikke mindst opbakning fra Kadyrovs side.

Han har blandt andet også bidraget med tjetjenske styrker i Ukraine, men Kadyrov ser ikke entydigt positivt på krigen, og langer da også ud efter Ruslands krigsstrategi i Ukraine.

"De har lavet fejl, og jeg tror, ​​de vil drage de nødvendige konklusioner," sagde Kadyrov i en lydbesked, som blev sendt til hans Telegram-profil søndag.

Kadyrov frygter ligefrem, at man ikke er klar over den reelle tilstand på slagmarken.

»Hvis der i dag eller i morgen ikke foretages ændringer i strategien, vil jeg være tvunget til at tale med ledelsen af ​​forsvarsministeriet og landets ledelse for at forklare dem den reelle situation på stedet. Det er en meget interessant situation. Det er forbløffende, vil jeg sige,” sagde Kadyrov ifølge The Guardian.