Putins indirekte talerør: "Vi vil ødelægge NATO's borgere"

Mathias Madsen

139 uger siden

|

21/04/2022
Udland
Foto: shutterstock
Foto: shutterstock
På russisk stats-tv kunne man for kort tid siden høre, at Rusland ikke har tænkt sig at stoppe krigen ved Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Én af Ruslands helt store propagandister - Vladimir Soloviev - har ifølge TV2 udtalt på russisk stats-tv, at Rusland ikke har tænkt sig at stoppe krigen ved Ukraine. 

Ifølge Soloviev har Rusland nemlig tænkt sig at fortsætte ind i resten af Europa, når først Ukraine er blevet "afnazificeret," hvilket ifølge Rusland er hele formålet med invasionen af Ukraine.

"Defacto er vi ved at starte en krig mod NATO-landene. Vi vil ødelægge NATO's krigsmaskine og landenes borgere. Når denne her operation er forbi, vil NATO blive nødt til at spørge sig selv: 'Har vi nok våben til at forsvare os selv? Har vi nogen tilbage at forsvare?' Og vi vil vise dem ingen nåde. Absolut ingen nåde," har Soloviev, der har tætte bånd til den russiske regering og Vladimir Putin, udtalt. 

Manden har gennem mange året været den russiske regering og Putins uofficielle talerør, og han har et tæt forhold til Putin. 

Soloviev har blandt andet modtaget mange æresordener af Putin selv, og han er - ligesom blandt andre Putin - på Vestens sanktionsliste. 

"Vi bliver nødt til at tage mere hårde handlinger i brug," har han desuden udtalt og slået fast, at alle NATO-lande skal frygte at blive angrebet af Rusland.