Prinsesse Kate modtog kræftdiagnose: Nu kom den opdatering, folk har ventet på

Nicolai H

14 uger siden

|

18/09/2024
Udland
Foto: Shutterstock
I begyndelsen af året fik prinsessen konstateret kræft. Denne uge kom der endelig nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Noget tyder på at det værste er overstået.

Efter otte måneders kamp mod kræften er prinsesse Kate langsomt på vej tilbage til sin royale hverdag.

I sidste uge delte den 42-årige prinsesse en følelsesladet video, hvor hun kunne afsløre den glædelige nyhed, at hun har afsluttet sin kemobehandling. Et stort skridt mod et mere normalt liv, efter hun tidligere i år fik konstateret kræft og trak sig fra sine officielle pligter.

Tirsdag markerede et vigtigt vendepunkt, da prinsesse Kate havde sin første officielle arbejdsdag siden januar.

Hun deltog i et møde på Windsor Castle – hendes første royale opgave, siden hun blev opereret i begyndelsen af året. Ifølge britiske medier var det et såkaldt Early Years Meeting, men detaljerne om mødet, herunder hvem der deltog og de specifikke emner, der blev drøftet, er stadig ukendte.

Det britiske medie Mirror rapporterer, at prinsessen i første omgang vil tage det stille og roligt og fokusere på lettere opgaver, indtil hun er fuldt tilbage i sin royale funktion.

Efter otte måneder væk fra rampelyset er prinsesse Kate klar til at genoptage sin rolle som en af de mest fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie.

Det er aldrig blevet offentliggjort af hverken kongehuset eller andre medier, hvilken kræftform, hun fik konstateret.