Præst som adopterede 70 børn er nu dømt for pædofili

Mathias Madsen

157 uger siden

|

25/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En yderst ubehagelig sag er netop blevet afgjort i Rusland, hvor en folkekær præst er blevet afsløret som et pædofilt monster.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tidligere ortodoks præst, som har adopteret 70 børn, er blevet dømt for pædofili og andre ubehagelige lovovertrædelser i det sydvestlige Rusland.

Nikolai Stremsky blev kendt for at have Ruslands største familie, da han og hans kone siden 1990'erne adopterede 70 børn og styrede et børnehjem, hvor de opfostrede børn, som ellers ikke havde nogen familie.

Ikke så mærkelig blev Stremsky kendt som en helgen i lokalområdet, og han modtog endda en national pris; Order of Parental Glory (red. Orden for Forældrelig Hellighed). Det skriver Unilad

I 2019 krakelerede glansbilledet dog, da han ifølge BBC blev anholdt sigtet for at have krænket syv mindreårige børn. Stremsky nægtede sig skyldig men endte med at blive erklæret skyldig i at have voldtaget adskillige børn og have udført voldelige gerninger mod børn.

I fredags blev der afsagt dom i retten i Saraktash, og den pædofile præst blev idømt 21 års fængsel, og fik samtidig forbud mod at arbejde med børn de næste 20 år. Derudover fik han fratget sin nationale pris og titel som præst. 

TASS skriver, at Stremskys forsvarsadvokat i 2019 påstod, at Stremsky havde brug for medicinsk hjælp, da han havde dårligt helbred, og derfor skulle løslades fra sin varetægtsfængsling. "Forsvaret mener, at det vil være umuligt at yde tilpas medicinsk behandling, når han sidder varetægtsfængslet," udtalte forsvarsadvokaten dengang. 

Oreburgs regionale domstol valgte dog at opretholde fængslingen af præsten, og der er ikke blevet berettet om nogle medicinske problemer siden. 

Klosteret hvor Stremsky arbejdede består af en Søndagsskole, et hus for ensomme og syge ældre, en religiøs skole og en ortodoks sekundær skole. Derudover er der også et syværksted, en lille gård og et bageri.