Politiets vandkanoner giver kvinde kraniebrud under demonstration mod lockdown

Nicolai Busekist

203 uger siden

|

29/01/2021
Udland
Foto: Shutterstock (Modelbillede. Er ikke fra omtalte begivenhed)
Foto: Shutterstock (Modelbillede. Er ikke fra omtalte begivenhed)
En kvinde har fået kraniebrud, efter at politiet ramte hende med en vandkanon under anti-lockdown-protest i Holland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denisa Stastna og hendes kæreste udtalte, at de blot filmede demonstrationerne, da hendes hoved pludselig blev mast mod en bygning, da hun blev ramt af vandet, der kom fra kanonen med højt tryk.

Den tjekkiske statsborger måtte have intet mindre end 15 sting, som følge af bruddet, skriver flere lokale medier ifølge engelske Metro. 

"Vi stod bare der og filmede, og gik væk. De havde ingen ret til at bruge vandkanonen på os," sagde hun til mediet Omroepbrabant. 

Hendes kæreste, Michael Piksel, har insisteret på, at parret 'aldrig opsøgte vold' og derfor blot protesterede Eindhoven. 

De har desuden også sagt, at de har planer om at lægge sag an mod politiet som følge af hendes kvæstelser.

En talsmand for den hollandske anklagemyndighed, Janine Kramer, sagde: "Der var en nødordre, og der var flere meddelelser om, at man skulle forlade området."  

Dette fulgte hun op ved at sige følgende: "Hvis ikke du forlod området, var det i princippet strafbart at være der." 

Demonstrationerne opstod efter, at de hollandske myndigheder havde offentliggjort, at de ville indføre et strengt udgangsforbud, der tvang folk til at forblive i deres huse fra kl. 21 til kl. 04.30 hver dag.

Det blev rapporteret, at politiet anholdte 240 demonstranter, efter at de plyndrede butikker, satte ild flere steder samt konfronterede politiet.