I Danmark har særligt politiet pligt til at handle, hvis nogens liv er i fare, og sådan er det også i Storbritannien.
Derfor tøvede to britiske betjente ikke ét sekund, da de i slutningen af november fik en anmeldelse om, at der lå en livsløs person inde i et aflåst kunstgalleri.
Det skriver Unilad.
"Politiet blev klokken 17:32 fredag d. 25. november kaldt ud til bekymringer om en persons velbefindende [...]," lyder det således i en udtalelse fra Londons lokale politiet, hvori man desuden kan læse, at de to betjente, der ankom til stedet, "tvang" sig adgang til kunstgalleriet.
Sådan ser kunstværket, 'Kristina', ud / Foto: Laz Emporium
Herefter fandt betjentene dog hurtigt ud af, at personen i virkeligheden slet ikke var en person; det var en mannequin.
"Omkring klokken 17:57 tvang betjentene sig adgang til adressen, hvor de fandt ud af, at personen i virkeligheden var en mannequin, " lyder det således i udtalelsen.
Det har siden vist sig, at den bevidstløse 'person' var et kunstværk med titlen 'Kristina' lavet af den amerikanske kunstner Mark Jenkins som et portræt af hans egen søster, der engang faldt i søvn med hovedet i en skål suppe.
Kunstgalleriet har efter hændelsen forklaret, at én af deres ansatte ved navn Hannah Blakemore "netop havde låst og var gået ovenpå for at lave en kop te. Hun kom [senere] nedenunder og fandt en ødelagt hoveddør og to forvirrede betjente."
Blakemore har siden udtalt, at hun var "chokeret" over at se de to betjente, men hun har dog taget hele hændelsen med et smil.
Hun har således blandt andet påpeget, at det må understrege kunstværkets realisme.