Politiet er på bar bund: 60 store beholdere med sæd stjålet

Nicolai Busekist

106 uger siden

|

09/12/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Intet mindre end 60 beholdere fyldt med sæd er blevet stjålet, og politiet er på bar bund i jagten på gerningsmændene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det tyske politi er havnet i en noget bizar situation, da de for nylig blev kaldt ud til et tyveri af intet mindre end 60 store beholdere, der alle var fyldt med tyresæd.

Det skriver det britiske medie Daily Star, der også oplyser, at det bizarre tyveri fandt sted i en lille by kaldet Olfen, som ligger omtrent 90 kilometer fra Köln. Tyveriet fandt sted tidligere denne uge.

Onsdag udsendte tysk politi en udtalelse, hvori de gav udtryk for, at de endnu ikke ved, hvordan tyveriet konkret er gået til, da det ikke er nemt at stjæle disse beholdere.

Hertil lyder det også, at det er beholdere, der er specifikt lavet til formålet, da de skal kunne holde tyrenes sæd ved en temperatur på -196 grader. Det skyldes, at der ellers er en risiko for, at det ikke vil kunne bruges.

I og med, at de er på bar bund i forhold til tyveriet, har de spurgt offentligheden til hjælp. De håber på, at der er nogen, der har set eller ved noget, som kan lede dem frem til de mange beholdere med sæd, der skulle bruges til insemination.

Det vides heller ikke, hvorfor den store mængde sæd er blevet stjålet, da det kun har ganske få formål, herunder at blive brugt til hudplejeprodukter.

Det menes nemlig, at når man kombinerer det med blade fra en særlig plante, kan det bruges til at gøre huden blødere. Det kræver dog, at man faktisk har lyst til at smøre tyresæd i ansigtet, hvilket ikke står højt på ønskelisten hos alle.

Beholderne er endnu ikke fundet, og lokale har udtalt, at de er bekymrede for, hvilken tilstand de vil være i, når og hvis de bliver fundet. Hvis de ikke bliver opbevaret korrekt, kan det nemlig ødelægge tyresæden indenfor få dage.

Den store mængde af tyresæd kan være mange penge værd, da den vil kunne bruges til at inseminere flere tusinde køer.