Politibetjent adopterer 8-årig dreng han reddede fra alvorlig børnemishandling

Mathias Busekist

155 uger siden

|

05/01/2022
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Det er en påmindelse om, at medfølelse kan gøre hele forskellen i et menneskes liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2015 overhørte betjent Jody Thompson fra Oklahoma en besked om et tilfælde af børnemishandling og skyndte sig til stedet, selv om han ikke var i tjeneste.

I sine 16 år i politiet havde han reageret på masser af opkald om børnemishandling - men synet, han blev mødt af, efterlod ham forfærdet.

Da han ankom, fandt han en meget undervægtig dreng nedsænket i en skraldespand fuld af koldt vand.

Drengens håndled var bundet med reb, og han havde blå mærker fra top til tå.

"Han havde blå mærker og hudafskrabninger over hele kroppen. Det var det værste, jeg nogensinde havde set," udtaler Jody Thompson til CBS News. 

Thompson kørte drengen, John, til Oklahoma Children's Advocacy Center og derefter til skadestuen.

"Jeg blev ved hans side," fortæller Thompson, som sad sammen med drengen hele natten, efter at han var blevet indlagt på intensivafdelingen.

Jody indså, at han måtte tage sig af ham.

"Da jeg havde set ham i det hus, hvor han rystede og havde hænderne bundet - bare gennemblødt og forvirret - vidste jeg i det øjeblik, at den eneste gang, jeg ville være tilfreds og sikker på, at han var i sikkerhed, var, hvis han var hos mig", sagde Thompson.

Han indså da, hvad han måtte gøre.

Foto: YouTube

To blev til tre

Han valgte, allerede dagen efter, at træde til som plejeforælder, hvorfor han, efter et par dage, kunne tage drengen med hjem.

Men da han kom hjem med John, fortalte han ikke sine børn, der var 15 og 8 år, eller sin kone, hvad der var sket.

De vidste blot, at han gjorde det rigtige. 

"De stolede på, at jeg gjorde det rigtige, før de overhovedet vidste, hvad der var sket, og før de hørte historien," fortalte Thompson til CBS News.