Piloter suspenderet: Kom op at slås i cockpit

Mathias Nielsen

121 uger siden

|

29/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To piloter kan ende med en fyreseddel efter det uheldige optrin, som nu undersøges nærmere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid at man kommer lige godt ud af det med sine kollegaer. Ikke desto mindre skal man altid forsøge som minimum at udføre sit arbejde.

Det var dog lettere sagt end gjort for to piloter, som formentlig ikke sender julekort til hinanden. Det var under en flyvning fra Genève og til Paris i juni måned, at de to Air France-piloter kom i karambolage med hinanden i flyets cockpit.

Striden begyndte kort efter take-off, hvor den ene pilot tilsyneladende ramte den anden, efter at de tog fat i hinandens kraver.

Kabinepersonalet måtte gribe ind, og en af dem måtte ligefrem tilbringe resten af ​​flyvningen i cockpittet, skriver Sky News.

Piloterne er nu suspenderet, og afventer nu en endelig beslutning fra ledelsen omkring deres "totalt upassende opførsel", sagde en talskvinde fra Air France.

Det vides ikke, hvad som lå til grund for den noget usædvanlige episode.

Nyheden om hændelsen dukkede op efter at Frankrigs luftefterforskningsagentur, BEA, udsendte en rapport, der konkluderede, at nogle Air France-piloter mangler disciplin med hensyn til at respektere sikkerhedsprocedurer.

I alt fandt agenturet fire sager, som man kritiserede. Air France påpeger dog, at man flyver rigtig mange afgange dagligt, hvorfor fire hændelser ikke er meget.

Air France-piloternes fagforeninger har insisteret på, at sikkerhed er altafgørende for piloterne.