Pige med Downs syndrom har fået eftertragtet job

Mathias Madsen

172 uger siden

|

04/01/2022
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Ellie er model og har arbejdet for flere store og anerkendte mærker. For nyligt var hun model for modegiganten Gucci og blev dermed virksomhedens første model nogensinde, som er født med et ekstra kromosom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med tiden er der kommet mere og mere fokus på mangfoldighed, og minoriteter bliver repræsenteret bedre end nogensinde før i både film, tv-serier og reklamer. 

Én af de minoriteter som stadig kæmper for at blive repræsenteret er folk med Downs syndrom, men det har 18-årige Ellie Goldstein fra Essex i England slået et slag for.

Siden 2017 har hun været model igennem modelbureauet Zebedee Management, som repræsenterer modeller med et handicap. Herigennem har hun fået adskillige modeljobs, og hun har blandt andet været model for Nike.

Som om det ikke var nok, så har hun nu også formået at være model for det luksuriøse tøjmærke Gucci, hvor hun reklamerede for deres nye mascare i bladet Vogue. En bedrift som ville være stor for enhver 18-årig model, men især for Ellie da hun er Guccis første model med Downs syndrom nogensinde. 

"Jeg nød jobbet og elskede at have Gucci-kjolen på. Jeg er virkelig stolt af billederne og vil gerne være berømt. Jeg glæder mig til at stå model for andre mærker," udtalte hun til Metro

Billederne kan blandt andet ses på Guccis instagramside, hvor opslaget har fået cirka 850.000 'likes' og dermed er et af Guccis mest populære opslag på mediet. 

Billederne af den unge model er da også blevet hyldet over hele verden, og Ellies mor, Yvonne Goldstein, er også utrolig stolt af sin datter.

Således udtalte hun ifølge Sosialnytt: "Vi er så stolte af Ellie, og alle de dejlige kommentarer hun får på Instagram. Hun har altid godt kunne lide at være centrum for opmærksomheden foran kameraet og er meget selvsikker, når hun gør det, hun bedst kan lide."

En talsperson for Zebedee Management har udtalt, at Ellies succes er en stor sejr for minoriteter og handicappede personer over hele verden, og at hun håber, at flere virksomheder vil bruge lignende modeller.

Foto: Instagram

Talspersonen udtaler, at det både er det rigtige at gøre etisk, men at det også er en rigtig god forretningstaktik, da det er noget, som rigtig mange mennesker godt kan lide. 

Succesen fortsætter

Ellies modelkarriere toppede måske som model for Gucci, men den fortsætter i høj fart, og lige inden jul stod hun blandt andet model for det amerikanske dameblad Allure, hvor hun var at finde på forsiden.

Foto: Instagram

På hendes Instagram (@elliejg16_zebedeemodel) har hun desuden lagt en video op, hvor man kan se noget af hendes arbejde fra året der er gået, hvor hun blandt andet er på forsiden af det britiske blad Fabulous. Man kan desuden finde billeder på hendes profil, hvor hun er på forsiden af blade som Euphoria, Mission og Elle. 

Derudover afslører hun samtidig i opslaget, at hendes fans kan se frem til et fremtidigt samarbejde med Adidas.

 

   

 

Ads by MGDK