Personale forhindrede 96-årig mand i at gå i bad i 4 uger: De var bange for corona

Henrik Rothenbücher

188 uger siden

|

16/04/2021
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 96-årig mand blev nægtet at gå i brusebad i hele fire uger. Personalet var simpelthen angst for at få corona.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 96-årig mand på et plejehjem blev forhindret i at tage af bad i fire uger. Årsagen var, at personalet ikke ville risikere at blive smittet med covid-19.

Det er det svenske medie Expressen der beretter om, hvordan den 96-årig mand blev nægtet at få et simpelt brusebad i hele fire uger, fordi personalet var ræd for at få corona.

Episoden fandt sted i løbet af sommeren 2020, hvor en 96-årig midlertidigt skulle opholde sig på et plejehjem i Oloström kommune.

Mediet skriver, at den 96-årige mand var blevet testet negativ for corona, men på trods af dette, valgte personalet at isolere ham i et rum, hvor han kunne være i karantæne fra de andre på plejehjemmet.

Den 96-årige mand fik heller ikke lov til at se sine familiemedlemmer, og der var ingen af de ansatte, der tog sig af den gamle mands hygiene.

Flere uger uden brusebad

Det var pårørende til den 96-årige mand, der havde opdaget, at personalet ikke havde tilladt den gamle mand at få et brusebad i en periode på tre til fire uger.

Årsagen skulle findes i retningslinjer fra kommunen, da der var en risiko for, at personalet kunne blive smittet med corona. Det var endda på trods af, at den 96-årige mand var testet negativ.

Pårørende klagede flere gange over situationen, men det hjalp lige lidt. Det var først da familiemedlemmer henvendte sig til kommunen, at den 96-årige atter fik lov til at komme i et brusebad.

Mandens familiede rapporterede hændelsen til det svenske sundhedstilsyn, og det har sidenhen resulteret i, at reglerne er blevet ændret.

Plejepersonalet er sidenhen blevet trænet i, hvordan man kan give et brusebad på en coronasikker måde.