Et hus, der har mere end 130 år på bagen, rummer ofte mere end bare charme. For når man træder ind i sådan et hus, er det ligesom at træde ind i en historietime.
Det måtte Courtney og Matt sande, da en uventet besked fra en fremmed afslørede, at deres hus havde flere hemmelige rum.
De chokerende fund startede, da de modtog et brev, som kun var adresseret til "køber." Afsenderen viste sig at være den sidste overlevende medlem af Madison-familien, som tidligere ejede huset.
"Lad mig præsentere mig selv. Jeg er det sidste overlevende medlem af Madison-familien, som engang ejede huset, som jeg voksede op i," stod der i brevet, som Courtney delte i en TikTok-video.
"Jeg vil gerne fortælle dig om de hemmelige rum og om et par ting, du måske ikke fik at vide, da du købte huset."
I videoen, der har fået over 1,5 millioner visninger, tager Courtney og Matt deres følgere med rundt i huset, hvor man ser de fund, de har gjort sig efter at have modtaget brevet.
Det første fund var et skjult spiritusskab over pejsen i dagligstuen. Bag et glidende spejlpanel lå en decideret skat i form af vintage alkohol. Der var blandt andet uåbnede flasker fransk rosé fra 1970, cabernet sauvignon fra 1989 samt gamle beholdere med bourbon.
Brevet førte dem videre til et hemmeligt rum, som de blev instrueret til at finde ude på badeværelset.
Courtney beskrev badeværelset som husets mest uhyggelige rum på grund af dets forældede og slidte udseende. Men da de endelig åbnede op til det formodede skjulte værelse, viste det sig snarere at være en lille krybekælder eller et lavt loftsrum.
Selvom det hemmelige rum ikke levede helt op til forventningerne, var opdagelsesrejsen ikke slut endnu. Courtney fandt nemlig endnu et rum.
"Der er et kæmpe rum," udbrød hun begejstret.
Og videoen synes da også at være faldet i god jord hos mange TikTok-brugere.
“Jeg elsker jeres hus! Det er som én stor skattejagt!,” skriver en.
“Det er min drøm! Jeg er så misundelig!,” skriver en anden.