Par fældet af chokerende SMS-beskeder: Politi finder 189 lig i forrådnelse

Mathias Busekist

49 uger siden

|

12/01/2024
Udland
Foto: WAGONER COUNTY SHERIFF
Foto: WAGONER COUNTY SHERIFF
Parret er blevet anholdt efter fundet af intet mindre end 189 lig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Carie og Jon Hallford blev arresteret efter et mildest talt skræmmende fund i bedemandsforretningen Return to Nature, som de sammen var indehavere af.

Politiet kan således bekræfte at have fundet intet mindre end 189 lig af alt fra voksne til spædbørn og fostre i en tilstand af forrådnelse i bedemandsforretningen, skriver UniLAD.

Fundet blev gjort efter et tip fra en nabo som klagede over stanken af "døde dyr" fra bygningen.

Nogle af ligene menes at have rådnet i bedemandsforretningen siden 2019. Et syn, som FBI-agent Andrew Cohen beskriver som noget, han sent vil komme til at glemme.

"Det er noget man gerne ville glemme, men som man ikke kan".

Begravelsesforretningen Return to Nature tilbød sine kunder en grøn begravelse uden brug af balsameringskemikalier eller metalkister, hvilket de ikke kunne overholde.

Parret snød i stedet samtlige af deres kunder ved at sende falsk aske til de afdødes kære efterladte.

Parret bliver videre fældet af de sms-beskeder, de har sendt til hinanden, hvor de diskuterer, hvordan de skal håndtere det voksende problem.

De diskurede blandt andet, hvordan de bedst ville kunne skaffe sig af med ligene og dermed slette sine spor.

"Muligheder: A, bygge en ny maskine ASAP. B, grave et stort hul og bruge lud. Hvor?

"C: Vi graver et lille hul og laver et stort bål. Hvor? D, jeg kommer i fængsel, hvilket nok kommer til at ske."

Lud er et stof, som kan bruges til at nedbryde kroppe og reducere dem til en væske.

Det er ikke klart, hvad han mente, da han angiveligt refererede til "en ny maskine".

Andre beskeder viser den hjerteløse måde, hvorpå parret angiveligt diskuterede behandlingen af ligene.