Pakkede ud efter ferien: Bliver chokeret, da hun ser, hvad der kravler ud af kufferten

Mathias Busekist

127 uger siden

|

17/07/2022
Udland
Foto: Georgiahsx/TikTok
Foto: Georgiahsx/TikTok
Kvinden hævder, at hun var i færd med at pakke ud, da dyret kravlede ud af hendes kuffert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I kølvandet af at være kommet hjem fra sin ferierejse skal tøjet sorteres og ting skal lægges væk, hvilket ofte kulminerer i en uhyggeligt stor bunke vasketøj.

Men for især én kvinde har det været mere skræmmende end blot en bunke kluns. Hun åbnede nemlig sin kuffert, hvorefter noget helt forfærdeligt kravlede ud.

Den nu virale video, der er delt af @Georgiahsx, viser de umiddelbare følger efter opdagelsen.

Der bliver nemlig med det samme ringet efter hjælp til at få dyret fjernet, inden videoen klipper til synet af en bunke kluns, hvorfra det uhyggelige dyr kommer frem.

Du kan se videoen nedenfor:

"Hej RSPCA. Jeg tror, at jeg måske har taget en tarantel med hjem i min kuffert fra Cypern," skriver hun til videoen.

Og selv om de endnu ikke har bekræftet, hvad der skete derefter, eller om edderkoppen blev identificeret, ligner den bestemt ikke en, man ønsker at komme i nærheden af.

Tarantelelskere var hurtige til at give råd og komme med foreslag til, hvem de kunne kontakte, og en dyrepasser tilbød sågar at tage dyret af deres hænder.

Foto: Georgiahsx/TikTok

Men også mange tarantelhadere delte deres rædsel efter at have set klippet.

"Jeg skal ærligt til Cypern i morgen, men måske jeg aflyser," skriver en.

"Jeg ville bogstaveligt talt dø," skriver en anden.

"Jeg ville efterlade den der og rejse tilbage til Cypern," tilføjer en tredje.