Snaresbrook Crown Court i England har sat juridisk punktum i en uhyggelig sexsag, hvor en pige gentagende gange blev voldtaget af en voksen mand. Lee Stuart Curley er blevet idømt 16 års fængsel. Det skriver den britiske avis Metro.
Lee Stuart Curley fra det østlige London optog mere end 120 videoer og billeder, mens han voldtog en pige, der var under 13 år. Optagelserne lå på mandens mobiltelefon og iPad, kom det frem i retten.
De seksuelle overgreb stod på fra maj 2015 til marts 2016.
Under retssagen viste det sig, at Lee Stuart Curley også forgreb sig på et andet offer i en to-årig periode mellem 2012 og 2014.
Udover de omtalte 120 videoer, fandt politiet over 1000 videoer og billeder af børn, der blev misbrugt.
Retten kvitterede med 16 års fængsel til Lee Stuart Curley.
Flere af sagens efterforskere har givet udtryk for, hvor chokerede de er over Lee Stuart Curleys forbrydelser.
- I mine 14 år som efterforsker af sexforbrydelser, er dette en af de værste sager, jeg har haft at gøre med, siger politimanden Carla Goymer-Ellice.