Pædagog i vuggestue langer ud: Disse 3 ting er irriterende

Nicolai Busekist

36 uger siden

|

08/03/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En pædagog i en vuggestue har afsløret en række ting, som forældre gør, som virkelig er irriterende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sarah Angela, der er pædagog i en vuggestue, har afsløret, at der er en række ting, som hun er meget træt af. Dermed er hun også kommet med et opråb til forældre.

"Vær venlig at stoppe med at sende dine børn i vuggestue i disse ting. Det kommer fra en pædagog," siger hun i en video på TikTok.

Først og fremmest bryder Sarah sig ikke om, at forældre afleverer deres børn iført overalls. Det skyldes, at de er svære at tage af, hvilket gør det besværligt for hende og andre pædagoger at skifte ble på barnet.

Det betyder naturligvis, at hun og andre pædagoger skal bruge en del tid på at skifte bleer, som de ikke kan bruge på andre opgaver.

"De tager alt for lang tid at tage af," siger Sarah.

Desuden kan det også vise sig at være et problem for ældre børn, som ikke selv kan tage dem af. Derfor vil de være nødt til at få hjælp til at gå på toilettet.

En anden ting, som Sarah ikke bryder sig om, er sokker uden greb under. Det vil nemlig betyde, at børn har en større risiko for at glide på gulvet. Hvis det sker, så kan et lille barn komme alvorligt til skade.

"Disse sokker forårsager så mange uheld", siger Sarah.

Hertil bryder hun sig heller ikke om, at forældre vælger at give deres børn hvidt tøj på. Det samme gør sig gældende for designertøj, som naturligvis koster en del penge.

Årsagen til dette er, at børnene naturligvis ender med at blive beskidte, når de leger med de andre børn. Det kan også være, at de skal lege med maling eller noget andet, som kan ødelægge tøjet.

Sarahs video endte med at blive meget populær på det sociale medie TikTok, hvor den på kort tid fik over 1,6 millioner visninger. I kommentarsporet kan man desuden se, at der er blevet taget rigtig godt imod videoen.