Pædagog fyret for sit udseende: "Jeg håber mit udseende får folk til at tænke"

Nicolai Steinicke

100 uger siden

|

14/12/2022
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Ikke alle er lige begejstrede for tatoveringer. Den 35-årige pædagog Sylvain Helaine mærkede det på egen hånd.

Dagens topnyheder

Når du arbejder i en børnehave, skal du helst undgå at få tilbagemelding “du skræmmer børnene”. Men det er præcis hvad den 35-årige pædagog Sylvain Helaine fik at vide.

Han arbejdede i en børnehave i den lille franske by Palaiseau, lige uden for Paris.

En forælder havde klager over Sylvain Helaine, hvilket resulterede i, at den 35-årige blev fyret. Det skriver Sosialnytt.

Ifølge forældrene skræmte han deres tre-årige, og de ville derfor have ham fjernet fra børnehave.

Sylvain Helaine arbejder dog stadig med børn, nu som skolelærer for børn fra seks år og opefter.

Episoden i børnehaven skete for to år siden, og der blev lavet en aftale med Sylvain om, at flytte ham fra børnehaven, fordi ‘børn under seks år kunne blive skræmt af hans udseende’.

Helaine fik sin første tatovering som 27-årig, og siden er de mange tatoveringer blevet hans passion. Både hans krop, ansigt og tunge er dækket af tatoveringer, og derudover har han også fået farvet det hvide i øjnene sort.

Selv håber han, at hans udseende får eleverne til at tænke.

“Måske bliver de mindre racistiske, mindre homofobiske og mere åbne, når de bliver voksne. Bare at de bliver mindre dømmende.” Siger Sylvain.