Overlæge slår fast: “Det var den pandemi”

Julie Møller

179 uger siden

|

06/06/2021
Preben Aavitsland, der er overlæge hos Norges sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, kommer med klar melding.

Dagens topnyheder

"Her i Norge er pandemien næsten forbi. Der er meget få, der indlægges på hospitalet, og omkring et par tusind smittede om ugen. Tallene går hurtigt ned, samtidig med at flere bliver vaccinerede. Vi vil se nogen små udbrud her og der, men vi ved, hvordan de skal stoppes i løbet af tre-fire uger."

Sådan lyder meldingen fra Preben Aavitsland, der er overlæge hos Norges sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, til NRK.

Han mener, at nordmændene kan begynde at forberede sig på en dagligdag, hvor coronaen har meget lille plads. 

“En brandchef ville have sagt: Skovbranden er slukket, og faren for mennesker og bygninger er forbi, men der er stadig lidt slukning her og der, og vi er på vagt,” forklarer Preben Aavitsland.

Anderledes i andre dele af verden

I andre dele af verden vil pandemien fortsætte i nogle få år til, mener Preben Aavitsland. Det er de lande, som Norge skal rette opmærksomheden mod, påpeger han. 

Virussen vil stadig tage et par millioner menneskeliv, og der er en konstant fare for, at virussen kan udvikle sig. Han understreger imidlertid, at der til dato ikke er nogen varianter, der udgør en alvorlig trussel mod vaccinenes immunitet.

"Vi følger de nye virusvarianter, men ser ikke nogen, der vil skabe store problemer her hjemme. Hvis nogen dukker op i fremtiden, bliver vi nødt til at håndtere dem, om nødvendigt med justerede vacciner," fortæller Preben Aavitsland.