8 ting du ikke vidste om Putin

Mathias Madsen

145 uger siden

|

07/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vladimir Putin er nok én af planetens mest omtalte mænd lige for tiden, og selvom han er kendt for sit kolde og kyniske ydre, så har han også en blødere side.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Herunder kan du læse otte ting, som du formentlig ikke vidste om Ruslands præsident, Vladimir Putin.

1 - Han er en stor dyreven

Selvom han for tiden fremstår brutal, kynisk og følelseskold, så er Putin faktisk ifølge History Colored en stor dyreven og dyrerettighedsforkæmper.

Det kan virke skørt, men præsidenten har faktisk selv flere hunde og har tidligere været kendt for at kæmpe for især tigre, isbjørne og delfiners rettigheder og støtte forskning på området. 

Han har desuden været med til at gøre det forbudt at slå gadedyr i Rusland ihjel uden grund.

2 - Han hjalp én af de største 'whistle blowers' i historien med at undslippe USA

I 2013 blev amerikaneren Edward Snowden hurtigt verdenskendt, da han lækkede fortrolige statshemmeligheder om regeringens ulovlige masseovervågning af både amerikanere og andre nationers borgere, og han måtte derfor flygte fra USA. 

Den amerikanske regering gjorde hurtigt hans pas ugyldigt, men på daværende tidspunkt befandt Snowden sig i Rusland, hvor det skulle vise sig, at han var velkommen. 

Putin lod nemlig Snowden få asyl og gav ham desuden muligheden for at blive russisk statsborger i fremtiden. 

3 - Han har været nomineret til Nobels Fredspris

Set i lyset af de igangværende omstændigheder i Ukraine kan det være svært at tro, men Putin har faktisk været nomineret til Nobels Fredspris på grund af sine handlinger i Syrien. 

Den erfarne præsident har nemlig et nært venskab med Syriens diktator, Bashar al-Assad, hvilket han i 2014 udnyttede til at overtale diktatoren til at overgive sine kemiske våben fremfor at bruge magt til at fjerne dem. 

Samme år blev Snowden i øvrigt nomineret til samme pris for at have lækket oplysninger om regeringens masseovervågning. 

4 - Han har været Ruslands statsoverhoved i mere end 20 år

Selvom det i Rusland kun er muligt at være præsident i otte år af gangen, så har Putin formået at være det regerende statsoverhovedet siden slutningen af 1999 - altså i næsten 23 år. 

Han blev fungerende præsident i 1999, hvorefter han officielt blev præsident i 2000. Herefter blev han genvalgt i 2004, men så stødte han på et problem i 2008, da det ifølge russisk lov ikke er muligt at være præsident i tre perioder i streg. 

Den snu russer fik derfor sin 'lærling', Dmitry Medvedev, til at blive præsident, hvorefter han udnævnte Putin som premiereminister, hvilket gjorde, at Putin igen overtog magten. 

I 2012 blev Putin så genvalgt som præsident, og han har siddet på magten lige siden. 

5 - Han er uddannet jurist

Selvom han voksede op i en fattig familie i Leningrad - det nuværende St. Peterburg - i Rusland, så formåede Putin at starte på jurauddannelsen på 'Leningrad State University', hvor han også færdiggjorde sin uddannelse. 

6 - Han har været medlem af Sovjetunionens hemmelige statspoliti

Straks efter han havde færdiggjort sin juraeksamen, blev Putin ansat hos Sovjetunionens hemmelige statspoliti (KGB) i en administrativ stilling. 

Her var han ansat i cirka 15 år og rejste over hele Rusland og Tyskland, indtil Sovjetunionens fald. Herefter meldte han sig ud af KGB og påbegyndte sin politiske karriere. 

7 - Han elsker 'The Beatles'

Selvom Putin ikke ligefrem er kendt for at elske Vesten, så har han tilsyneladende ikke noget imod musikken. 

I 2007 udtalte han nemlig i et interview med en journalist fra 'Times Magazine' ifølge historyhit, at han "elsker 'The Beatles'." Han nævnte desuden, at hans yndlingssang er 'Yesterday'.

8 - Han har flere børn

Præsidenten er ikke meget for at åbne op for sit privatliv, men han har mindst to børn. I 1983 blev han nemlig gift med Lyudmila Shkrebneva, som han fik de to døtre Maria og Katerina med. 

Putin snakker sjældent om børnene, og offentligheden ser dem næsten aldrig, og han er da også blevet skilt fra Shkrebneva siden da. 

Det rygtes desuden, at han har mindst ét barn mere med en gymnast, men dette er ikke bekræftet.